Brev

Alle mine venner må

Kære BørneTelefonen

Jeg er en pige på 12 år,

mine forældre er meget overbeskyttende og har meget stærke meninger.

Min mor syndes at fields, amagercenteret og Fisketorvet er et steder hvor tabere hænger ud, og der må jeg slet ikke komme hen med mine venner!

Alle mine venner og bedste venner (mest mine to bedste venner) hænger ret tit ud i fields, og de spørger mig altid om jeg må komme med. Men der må jeg jo ikke tage ud, men jeg siger altid bare jeg ikke kan, fordi jeg har ikke lyst til at sige at jeg ikke må.

De ligger altid sjove videoer op på Snapchat og Instagram hvor de ser ud til at have det vildt sjovt, og jeg vil vildt gerne med! I skolen nå de har været i fields dagen før, har de altid nogle sjove interne jokes sammen som jeg ikke kan forstå og de snakker om nogle sjove ting som skete der henne, og så føler jeg meget ret meget udenfor og bliver meget ked af det.

Jeg vil bare så gerne med!! Men min mor er helt stædig, og gider slet ingen gang overvæje det!
Please hjælp!!!

Venlig hilsen den triste pige.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 12 årig pige

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil være sammen med dine veninder efter skole. Hvor er det ærgerligt, at din mor ikke kan forstå, hvor vigtigt det er for dig.

Forældre kan ikke altid sætte sig i deres børns sted, og de har derfor brug for hjælp til at forstå dig.

Jeg vil forslå dig, at du taler med din mor igen. Fortæl hende hvor vigtigt det er for dig, at være sammen med dine veninder. Fortæl hende, at du er udenfor, fordi du ikke er med til de samme oplevelser som dem.

Sig til din mor, at hun kan stole på dig og du ikke vil gøre noget, som hun ikke ville bryde sig om. Vis hende evt. nogle af de snapchat videoer, så hun kan se, at det er ganske fredeligt.

Jeg håber, at du får en god snak med din mor. Og at hun indser, hvor vigtigt, det er for dig at være sammen med veninderne.

Du kan også vælge at skrive det hele ned i et brev til hende. På den måde er du sikker på at få det hele sagt – uden afbrydelser!

De bedste hilsner fra Børnetelefonen

 

 

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat