Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

vil gerne flytte men kan ikke

hej jeg er en pige på 13 som gerne vil på efterskole men mine forældre har ikke råd. der er ikke andre skoler i nerheden og mine forældre vil ikke lade mig flytte længere væk. jeg trives ikke i skolen da jeg biver mobbet af de andre elever og af nogle lære der siger at jeg ikke kan bestå min 9 klasses eksamen.

Jeg trives heller ikke der hjemme da min far er syg med nyre fejl, og han sidder bare og kigger og han bliver hele tiden sur. alt i alt vil jeg gerne hjemmefra væk fra det her og ud på en efterskole.

kh jl. pige på 13

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

Tak for dit brev. Det lyder til at du kæmper med flere ting på en gang. Jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe.

Du skriver, at du gerne vil på efterskole. Jeg fornemmer, at det handler meget om, at du ser det som en løsning på både problemerne du oplever i skolen og derhjemme? Jeg kan godt forstå, at du tænker, at det vil være en hjælp. Nogle gange kan det føles som om, at det bedste bare er at komme væk fra det hele.

At du oplever at blive mobbet i din skole, er slet ikke i orden. Jeg kan godt forstå, at du ikke trives, hvis du bliver mobbet. At du oplever at dine lærere fortæller dig, du ikke består din 9. Klasses eksamen, er også langt fra i orden.

Det er faktisk din lærers ansvar, at du trives i skolen. Både med dine klassekammerater og med det faglige. Det er sådan, at din skole skal have en plan for, hvad de gør for at undgå mobning. De voksne på skolen skal sørge for, at børnene har det godt og skal hjælpe med at stoppe mobning, hvis det foregår.

Derfor tænker jeg, at du skal snakke med din klasselærer eller en anden lærer, du er tryg ved, og fortælle ham/hende, hvordan du har det i klassen. Jeg synes også, at du skal inddrage din mor i det her, så din lærer, din mor og dig kan have et møde. Din skole skal nemlig have en antimobbestrategi.

Jeg synes også i skal snakke om, at du oplever at nogle lærer siger, at du ikke består din eksamen. Dine lærere skal hjælpe dig, hvis du har svært ved nogle ting fagligt. De skal bestemt ikke, fortælle dig ting, der i stedet kan få dig til at miste troen på dine evner.

Jeg kan fornemme i gennem dit brev, at du selv er ret engageret i, at have det godt i skolen. Det tænker jeg fordi, du gerne vil på efterskole og starte på en frisk. Derfor er jeg sikker på, at du er en kvik pige, der nok skal klare de ting, du gerne vil.

Du skriver, at det også er svært derhjemme, fordi din far er syg. Måske det også er med til at tage noget af dit overskud hende i skolen? At have en forældre som er syg, kan nemlig give bekymringer og andre tanker der fylder. Det kan være du også oplever det?

Måske det kunne hjælpe lidt at snakke med enten din mor, din lærer eller en anden voksen du er tryg ved, om hvordan det er, at have en far som er syg. Det kan være rigtig lettende at sætte ord på ens tanker tit og ofte.

Med hensyn til efterskolen, så synes jeg også, det er noget du kan prøve at snakke med dine forældre om igen. Det er sådan, at der kan være ret stor prisforskel fra efterskole til efterskole. I nogle tilfælde kan man også få elevstøtte fra staten til et efterskole ophold.

Hvis i ikke allerede har prøvet det, så kan dine forældre prøve at ringe til Efterskoleforeningen. De kan svare på hvilke muligheder i har. På Efterskoleforeningens hjemmeside kan du også finde en liste over de forskellige efterskoler og hvad de koster.

Det kan være dine forældre synes det er lidt skræmmende at sende deres datter for langt væk, men måske I kan snakke om det, hvis nu der er en efterskole i har råd til lidt længere væk?

Jeg håber du kan bruge mine råd. Jeg tænker det er rigtig vigtigt, at der sker en ændring, så du ikke går og mistrives. Det kan være dig og dine forældre kommer frem til at efterskolen er en løsning. Ellers er det vigtigt, at I får et møde med din nuværende skole, om hvordan, I kan ændre på tingene.

De kærligste hilsner fra Børnetelefonen

læs mere om skoleskift

Tænker du på at skifte skole eller skal du snart skifte skole? Der kan være mange grunde til, hvorfor du vil skifte skole. Nogen børn skifter f.eks. skole, hvis de bliver mobbet eller ikke føler, at de passer ind i klassen. For andre handler det mere om undervisningen, og de har enten brug for mere hjælp eller flere udfordringer.

Det er en stor beslutning at skifte skole, og det er vigtigt, at du får talt med nogen om det. Måske er du usikker på, om et skoleskift er noget for dig? Måske har du brug for hjælp til at tage beslutningen? Det kan også være, du ikke helt ved, hvordan et skoleskift fungerer.

Hvis du snart skal skifte skole, kan det være du tænker over, hvordan du får sagt ordentligt farvel til dine gamle klassekammerater. Eller hvordan du får venner i den nye klasse.

Få svar på spørgsmålene om skoleskift og få en masse råd om, hvordan du får det sagt til dine forældre eller lærere. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner i en ny klasse eller læse breve fra andre børn, der går med samme overvejelser.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat