Kære pige på 13
Tak for dit brev. Det lyder til at du kæmper med flere ting på en gang. Jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe.
Du skriver, at du gerne vil på efterskole. Jeg fornemmer, at det handler meget om, at du ser det som en løsning på både problemerne du oplever i skolen og derhjemme? Jeg kan godt forstå, at du tænker, at det vil være en hjælp. Nogle gange kan det føles som om, at det bedste bare er at komme væk fra det hele.
At du oplever at blive mobbet i din skole, er slet ikke i orden. Jeg kan godt forstå, at du ikke trives, hvis du bliver mobbet. At du oplever at dine lærere fortæller dig, du ikke består din 9. Klasses eksamen, er også langt fra i orden.
Det er faktisk din lærers ansvar, at du trives i skolen. Både med dine klassekammerater og med det faglige. Det er sådan, at din skole skal have en plan for, hvad de gør for at undgå mobning. De voksne på skolen skal sørge for, at børnene har det godt og skal hjælpe med at stoppe mobning, hvis det foregår.
Derfor tænker jeg, at du skal snakke med din klasselærer eller en anden lærer, du er tryg ved, og fortælle ham/hende, hvordan du har det i klassen. Jeg synes også, at du skal inddrage din mor i det her, så din lærer, din mor og dig kan have et møde. Din skole skal nemlig have en antimobbestrategi.
Jeg synes også i skal snakke om, at du oplever at nogle lærer siger, at du ikke består din eksamen. Dine lærere skal hjælpe dig, hvis du har svært ved nogle ting fagligt. De skal bestemt ikke, fortælle dig ting, der i stedet kan få dig til at miste troen på dine evner.
Jeg kan fornemme i gennem dit brev, at du selv er ret engageret i, at have det godt i skolen. Det tænker jeg fordi, du gerne vil på efterskole og starte på en frisk. Derfor er jeg sikker på, at du er en kvik pige, der nok skal klare de ting, du gerne vil.
Du skriver, at det også er svært derhjemme, fordi din far er syg. Måske det også er med til at tage noget af dit overskud hende i skolen? At have en forældre som er syg, kan nemlig give bekymringer og andre tanker der fylder. Det kan være du også oplever det?
Måske det kunne hjælpe lidt at snakke med enten din mor, din lærer eller en anden voksen du er tryg ved, om hvordan det er, at have en far som er syg. Det kan være rigtig lettende at sætte ord på ens tanker tit og ofte.
Med hensyn til efterskolen, så synes jeg også, det er noget du kan prøve at snakke med dine forældre om igen. Det er sådan, at der kan være ret stor prisforskel fra efterskole til efterskole. I nogle tilfælde kan man også få elevstøtte fra staten til et efterskole ophold.
Hvis i ikke allerede har prøvet det, så kan dine forældre prøve at ringe til Efterskoleforeningen. De kan svare på hvilke muligheder i har. På Efterskoleforeningens hjemmeside kan du også finde en liste over de forskellige efterskoler og hvad de koster.
Det kan være dine forældre synes det er lidt skræmmende at sende deres datter for langt væk, men måske I kan snakke om det, hvis nu der er en efterskole i har råd til lidt længere væk?
Jeg håber du kan bruge mine råd. Jeg tænker det er rigtig vigtigt, at der sker en ændring, så du ikke går og mistrives. Det kan være dig og dine forældre kommer frem til at efterskolen er en løsning. Ellers er det vigtigt, at I får et møde med din nuværende skole, om hvordan, I kan ændre på tingene.
De kærligste hilsner fra Børnetelefonen
