Kære pige på 16 år
Hvor er det godt, du skriver ind og deler dine tanker og bekymring om at være startet på gymnasiet. Du synes, det er rigtig svært og føler dig usikker og kommer til at overtænke for meget. Jeg kan godt forstå, det er svært at skulle starte et nyt sted, og det kan være rigtig utrygt i starten. Jeg håber, jeg kan komme med nogle idéer til, hvad du kan gøre, så du får det bedre med det sociale.
Du skriver, at du sidste år havde dit vildeste år på efterskolen. Det er dejligt at have et rigtig godt år at se tilbage på, og du har sikkert også fået venskaber, som du vil have mange år frem. Hvis du tænker tilbage, så var du sikkert også nervøs og usikker i din første tid på efterskolen. Er det mon rigtigt?
Det er i hvert fald meget normalt, at den første tid på en ny skole er forbundet med stor usikkerhed. I står alle i en sårbar situation. I har taget afsked med noget velkendt og trygt og skal nu til at finde nyt fodfæste på nye betingelser. Måske kan du huske, om du gjorde noget særligt på eftreskolen for at blive en del af fællesskabet, eller måske skete det bare helt naturligt med tiden, når I lærte hinanden bedre at kende?
Du tager dig selv i ikke at gå over til de andre, fordi du er bange for at sige noget mærkeligt, eller at de ikke vil høre på dig. Du er bevidst om, at det er fordi, du overtænker situationen, og det ser jeg som en kæmpe styrke. Det er nemlig først, når du er bevidst om, hvad der sker og hvordan det påvirker dig, at du kan kan ændre på det.
Der findes forskellige strategier til at skrue ned for overtænkningen, så det ikke tager alt din energi og humør. En måde er at lave et fast tidsrum til bekymringer. Det kan være hver dag fra kl. 17-17.15. Når bekymringerne og tankerne dukker op udenfor tidsrummet, så skriv dem evt. ned, men lad ellers være med at bruge energi på dem.
Når klokken så bliver 17, kan du hive tankerne frem igen og give dem fuld fokus. Men kun i 15 minutter, og så er du færdig for i dag. I starten vil du sikkert synes, det er svært at gemme dine bekymringer væk. Når de ikke er sat i ramme, har de nemlig en tendens til at flyde sammen og fylde det hele. Jo flere gange du fanger en bekymring i løbet af dagen, noterer den eller siger: “jeg har set dig, men vi ses igen kl. 17”, jo mindre kommer de til at fylde med tiden.
En anden ting, som du kan øve dig i er, at tænke gode tanker om dig selv. Rent praktisk kan du prøve den næste måned hver aften at skrive 3 ting ned, som du gjorde, der var godt den dag. Det kan være, at du gik over til en gruppe og spurgte dem om noget, eller hjalp med at dække bordet inden aftensmaden.
Derudover tænker jeg, at det kunne være rart at få delt dine tanker med nogen. Det er nemlig sådan, at så længe tankerne kører rundt inde i dit eget hoved, så får de ikke noget modspil. Måske kunne du tale med dine forældre omkring det? Så har de måske også en bedre forståelse for, hvorfor du er sur og i dårligt humør, når du kommer hjem.
Det kan også være, du kan dele det med nogle af dine venner fra efterskolen. De står i samme situation som dig, og er startet et nyt sted. De deler sikkert nogle af de samme bekymringer som dig, og det kan være rart bare at vide, at andre har det på samme måde.
Måske kan I endda hjælpe hinanden ved at forberede nogle spørgsmål, som ville være nemme at bruge, når du går over til en ny gruppe. Så ved du, at du altid har dem at vende tilbage til, hvis det bliver svært og du ikke ved, hvad du skal sige.
Jeg ønsker dig alt det bedste, og jeg både tror og håber, at du vil opdage, at gymnasiet også bliver nogle af de vildeste år i din ungdom. Hvis du får lyst til at snakke, er du altid velkommen til at skrive igen eller ringe på 116 111.
Kærlig hilsen
Børnetelefonen
