Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

flytte

jeg er flyttet og det gør mig meget sur. jeg hader det og jeg savner min gamle skole hvad skal jeg gøre

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

 Du kan tro, vi godt forstår, at du savner din gamle skole.

Du må have haft en god skole, og måske nogle rigtig gode venner. Jeg kan godt se, at det er en rigtig svær situation, du står i. Du savner skolen.

Selvom det føles helt forkert, at dine forældre har flyttet dig over på en ny skole, så tænker jeg, at de har gjort det i allerbedste mening; altså fordi de tænkte, at det ville være godt for dig og jeres familie.

Har I snakket om hvorfor I skulle flytte? Har I snakket om, hvordan du har det på den nye skole, og hvor meget du savner den gamle skole?

Du skriver, at du er meget sur. Måske kan du alligevel prøve at snakke med dine forældre og fortælle dem, hvordan du har det. Og fortælle dem, at du har brug for deres hjælp, fordi du har det skidt. Ku det være en mulighed?

Det kan være rigtig hårdt at savne. Det allerbedste ville være at du hurtigt kunne finde nogle gode venner i din nye skole. Men den slags tager jo altid lidt tid. 

Måske er det svært at snakke med dine forældre, fordi du er sur på dem. Måske kan du så skrive et brev til dem, hvor du fortæller dem om alle dine tanker og følelser.

Hvis du slet ikke kan finde ud af at tale med dine forældre lige nu, kan du måske ringe til os på tlf: 116 111? Vi vil rigtig gerne høre mere om, hvordan du har det. Vi kan måske give dig flere råd, når vi ved en smule mere om dig og din familie. Tør du ringe til os?


Masser af kærlige tanker og knus fra BørneTelefonen

 

læs mere om skoleskift

Tænker du på at skifte skole eller skal du snart skifte skole? Der kan være mange grunde til, hvorfor du vil skifte skole. Nogen børn skifter f.eks. skole, hvis de bliver mobbet eller ikke føler, at de passer ind i klassen. For andre handler det mere om undervisningen, og de har enten brug for mere hjælp eller flere udfordringer.

Det er en stor beslutning at skifte skole, og det er vigtigt, at du får talt med nogen om det. Måske er du usikker på, om et skoleskift er noget for dig? Måske har du brug for hjælp til at tage beslutningen? Det kan også være, du ikke helt ved, hvordan et skoleskift fungerer.

Hvis du snart skal skifte skole, kan det være du tænker over, hvordan du får sagt ordentligt farvel til dine gamle klassekammerater. Eller hvordan du får venner i den nye klasse.

Få svar på spørgsmålene om skoleskift og få en masse råd om, hvordan du får det sagt til dine forældre eller lærere. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner i en ny klasse eller læse breve fra andre børn, der går med samme overvejelser.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat