What to do?!

Kære pige på 11 år,

Tusind tak for dit brev til Brevkassen, hvor du fortæller lidt om din klasse, og hvordan pigegruppen fungerer.

Først vil jeg sige, at du lyder til at være en rigtig sød veninde. Du tænker på din veninde K, mærker efter hos dig selv og finder ud af, at du ikke kan se på, at en veninde taler dårligt til en anden. Det er rigtig godt, at du mærker efter dine egne grænser og siger fra, når de bliver overtrådt!

Du gør det rigtige, for når man er sød og god ved andre kommer det aldrig dårligt igen. Det er altså aldrig dårligt at opføre sig godt. Jeg kan godt forstå, at du selvfølgelig ikke er interesseret i at gruppen vender sig mod dig. Men hvad ville der mon ske, hvis du fortalte til N, hvorfor du sagde til hende, som du gjorde? Måske kunne du snakke med N om det? Måske kunne det endda være, at N kan sætte sig i K's sted, når I snakker om det? Du kunne fx sige til hende, at grunden til, at du blandede dig var, at du kom til at tænke på, hvordan du ville have det, hvis det var dig.

Du skriver, at du allerede har forsøgt at tale med dem, som du stoler på. Og du har også forsøgt at sige det til din lærer, det er rigtig godt. Faktisk er din skole forpligtet til at have en antimobbestrategi, så jeg er ked af at høre, at din lærer ikke har taget dig og din klasse seriøst endnu. Derfor synes jeg faktisk, at du skal gøre forsøget endnu en gang. For nogle gange hjælper det at gentage for læreren, at der er et problem. Her kunne du fx sige, at du ikke føler, at de gør noget, når du fortæller om, hvad der foregår i klassen. Kunne du have mod på at sige det til din lærer igen?

Måske du kan vise din lærer og måske også dine forældre dit brev til mig og mit svar. Måske det kan være dig en støtte i denne vigtige snak, så du bliver taget seriøst, for det har du og klassen brug for.

Du lyder som en pige med ben i næsen, og jeg synes, at det er så flot, at du følger din mavefornemmelse for, hvad der er i orden og ikke i orden.

Kærlig hilsen Børnetelefonen