Brev

Skolen

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tusind tak for dit brev, hvor du så fint beskriver, hvordan du har det. Det må have krævet meget mod af dig at skrive til BørneTelefonen og fortælle os om, hvad du føler. Jeg håber mit svar kan hjælpe dig videre.

Du skriver, at din bedste ven skifter skole og ikke kommer i din klasse efter sommerferien. Du fortæller også at du føler dig bagtalt af en fra din klasse, og du synes ikke din lærer gør noget ved det. Og så har du ikke været i skole i en lang periode før sommerferien fordi du ikke havde det godt med at skulle derhen.

Kære du, jeg kan godt forstå du synes det kan blive en lang sommerferie med alle de tanker du går rundt med. Sikke mange bekymringer og ting der er sket, som du ikke har fået snakket med nogen om.

Det lyder til, at det måske kunne være lidt rart, at der snart var nogen, der så, hvor svært, du har det. Og som måske samtidig kunne hjælpe dig med de ting, du fx oplever i skolen.

Det lyder helt forkert for mig hvis skolen ikke har kontaktet dine forældre, når du ikke er mødt op i skolen. Det har skolen pligt til, og er der noget i skolen der skal ændres for, at du kan komme derhen, skal de prøve at gøre det sådan, at du igen kan komme i skole uden at have ondt i maven.

Det lyder lidt underligt, at du kan lade være med at gå i skole i 6 uger uden at nogen lægger mærke til det?  For skolen skal faktisk tage det alvorligt, når du ikke kommer i skole. Du har pligt til at opdage det og gøre noget.  Har dine forældre givet dig lov til at blive hjemme – eller ved dine forældre ikke, at du ikke har været i skole? 

Nu er det sommerferie, og der er desværre ikke så meget at gøre før skolen begynder igen. Der er nok heller ikke nogen henne på skolen der tager telefonen, hvis I prøver at ringe til dem. Men du er nødt til at fortælle dine forældre, hvordan du har det i skolen, fordi sådan som du beskriver, er der ingen, der skal gå rundt og have det. Jeg håber virkelig, at dine forældre vil lytte til dig.

Hvis du synes, at du ikke få det fortalt til dine forældre, eller at de ikke tager det alvorligt – så tænk efter om der der andre voksne i dit liv, du kan fortælle det til. Måske et voksent familiemedlem eller en voksen du kender fra en fritidsinteresse? Du er meget velkommen til at vise dem brevet og det svar, jeg giver dig. Du kan også få hjælp til at få det fortalt her: Fortæl noget svært.

Du skal vide, at bare det at få det fortalt til andre kan gøre, at man ikke er så overvældet af tankerne, og det er lidt nemmere at blive glad igen. Derfor er det så vigtigt, at du får åbnet op for de ting, der fylder så meget for dig lige nu. Du har allerede taget første skridt ved at skrive ind til os, og det er bare så sejt gået, det skal du have stor ros for!

Når skolen starter, skal dine forældre tage kontakt til skolens kontor og fortælle, at der går en pige på skolen, som ikke trives. Jeg kan ikke love dig, at alle problemer bliver løst, men første skridt er, at der bliver talt højt om dem.

Dernæst vil det være en rigtig god idé at du eller dine forældre finder ud af hvem der er sundhedsplejerske på din skole. Måske tror du, at sundhedsplejersken kun tager sig af det hvis man fejler noget på kroppen, men faktisk tager han/hun sig af alt, der har med trivsel at gøre.

Sundhedsplejersken er trænet i at lytte til alle slags problemer, og han/hun kan tage kontakt til din lærer, hvis du synes du har det svært med selv at tale med læreren, eller du ikke bliver taget alvorligt.

Lyder det ikke rart, at du har den mulighed? Jeg håber virkelig, at du får råbt nogle voksne op, så du igen kan blive glad for at gå i skole. Hvis du synes du mangler venner i skolen, har du mulighed for at finde nye venner her: Ventilen. Det er et sted hvor unge som dig kan mødes og snakke og gøre ting sammen, og hvor der er voksne som gør det rart at komme.

Jeg synes du er enormt modig at have skrevet ind til os. Det viser bare at du har viljen til at kæmpe for at få det bedre. Hvis der er noget du mangler at tale om, er du altid velkommen til at ringe ind til os på 116 111. Vi sidder klar til at lytte. Eller skriv til os.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat