Brev

Vil være tyndere og tynderer

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år. 

Jeg kan desværre ikke præcis fortælle dig, hvad grunden er til, at du gerne vil tabe dig. Der kan være rigtig mange årsager til det. Måske noget med selvværd eller selvtillid, det her med at tro man er god nok præcis som man er. Vi har alle lidt løs hud som hvis vi sidder på en bestemt måde kan folde og det er helt ok, sådan skal vi se ud.

Jeg synes helt klart, at du skal have noget hjælp fra nogle voksne. Måske ved dine forældre det allerede? Men hvis de ikke gør, så vil jeg foreslå du fortæller dem det, så de kan hjælpe dig. I kan både tale om, hvilken type mad, du vil have det godt med at få med i skolen, så du får spist, men også om de tanker og følelser du har omkring mad og din vægt.

Jeg synes det er godt, at du presser dig selv til at spise lidt ovre i skolen. For alle skal have noget energi og næring igennem maden, for at kunne koncentrere sig i skolen. Så det synes jeg du skal blive ved med, selvom det er svært. 

Du er i en alder, hvor der  begynder at ske en masse, både med kroppen men også psykisk. Du og dine klassekammerater nærmer jer puberteten. Det kan gøre at man kan komme til at gå ekstra meget op i hvor meget man vejer eller hvordan man ser ud, da man gerne vil være en del af gruppen og ligne de andre. Det er helt normalt, men hvis det begynder at betyde, du ikke får spist mad, så kan det gå hen og blive et problem, da du har brug for mad for at få energi til at klare dagen og til at du kan udvikle dig.

Jeg ved fra mange børn og unge jeg har talt med, at det også er en alder, hvor man let kan føle sig såret og ked af det og måske den udtalelse din veninde kom med, har været med til, det lige nu er særligt svært? Hun har sikkert sagt det for sjov, men derfor kan det godt gøre en ked af det. Men som du selv skriver er du ikke for tyk og har derfor ikke brug for at tabe dig. I stedet kan det være godt at tale om de tanker og følelser der gør en ked af det. Det kunne fx være med dine forældre, din veninde eller med en lærer. Når man taler om det, finder man ud af man ikke er den eneste der har det sådan og det er en del af udviklingen. Det kan forhåbentlig være med til, du igen kan finde appetit til at få spist mad, som er så vigtigt og til at du kan se, du er ok, lige præcis som du er.

Held og lykke med det hele. 

De bedste hilsner fra BørneTelefonen. 

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat