Brev

Veninder i klassen

Hej Brevkasse og alle der nu lige må få lyst til at læse dette brev :3

Ja, jeg (som i nok kan gætte på overskriften) har et spørgsmål om veninder.

Ser i, jeg går i den her klasse, hvor vi kun er 7 piger (#@*%&). Og det sjove er, at det er som om der kun er 1 af pigerne som kan lide mig. Derfor hænger jeg tit ud med drengene, men det gør jo, at jeg på nogle punkter i heeelt kan snakke om de samme ting, som hvis jeg hænger ud med pigerne. Jeg vil rigtig gerne være social, men det er som om den lille gruppe som ‘ikke kan lide mig’, har bestemt sig for at jeg er ‘yt’.

Nu kan det lyde lidt som om vi er en af de der larmende klasser, uden fællesskab osv, men det kan det kan jeg lige så godt afsløre, at det er vi ikke. Vi har et rigtig tæt fællesskab, og sammen hold, og alt det der, og der er nærmest ingen forskel på piger og drenge.

Men hovedsagen er, at jeg føler jeg er kommet lidt uden for ‘pigegruppen’. Jeg tror selv jeg har en forklaring på hvorfor, men nu ved jeg ho så ikke ‘hvordan’ jeg skal komme ind i gruppen igen. Jeg tror, at grunden til at jeg er lidt udenfor, er fordi jeg i de yngre klasser (2-4 kl.) havde et stort høretab. Nu har jeg så fået høreapparater.

(Til de af jer der ikke er helt med på, hvad et høretab er, så er det et slags ‘handicap’, hvor man ikke hører lige så godt som andre. De fleste høretab kan kureres ved at forbedre akustikken (lyden i et rum), men der er dog også nogle høretab, hvor der er påkrævet et høreapparat.

Et høreapparat er en lille dippedut som sidder inde i øret, lidt ligesom høretelefoner. Høreapparatet forstærker så lyden så det er nemmere at høre.)

(Og vi fortsætter så med det mere deprimerende emne)
Så da jeg ikke havde min dippedut, hørte jeg jo rigtig dårligt (surprice!). Så når der var noget jeg ikke kunne høre, nøjedes jeg med at nikke, da jeg syntes det var for pinligt at indrømme mit høretab. Det gjorde jo så, at jeg ikke rigtig kom med i samtalen.

Så det var jo spørgsmålet om ‘hvorfor’. (1 spørgsmål løst, så mangler vi bare det andet!)

Så nu ved jeg ikke hvordan jeg skal komme ind i gruppen igen. Jeg har prøvet at hoppe med ind i samtalen, men det er som om mine kommentarer bliver overhørt. Måske er det bare mig der hallucinerer, fordi jeg er deprimeret. Men nu har jeg så fundet ud af, at jeg faktisk synes de er røvkedelige. De er søde nok når vi er på tomandshånd, men når de er sammen hele slænget, kan man lige så godt opgive. De snakker ikke om andet end hvor irriterende deres småsøskende er (hvilket jeg af erfaring kan give dem ret i), og den nye Day-taske (eller var det Daisy???!!!) og hvad der nu ellers lige er på mode. Hvilket i nok kan gætte af min uvidenhed, går jeg ikke så meget op i mode osv. Jo, jeg har da lidt stil (set med mine øjne), men jeg går ikke rigtig op i hvad der ‘in’, og hvad der ikke er. Såå, det egentlige spørgsmål er vel nok noget i stil med ‘gider jeg spilde energi på dem eller ej?’ O.o

Såå øhmm, jeg håber der er nogle søde sjæle der vil tage varmt imod mine spørgsmål, og dele erfaringer og hvad i nu ellers må have på hjerte.

Og mens jeg husker det, må jeg nok hellere sige tak på forhånd, og fortsat god dag (eller nat i nogle tilfælde) :3

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Jeg kan høre, at du har gjort dig rigtig mange gode tanker og overvejelser. Hvor er det nogle fine forklaringer du har omkring, hvad det kan skyldes at du er kommet lidt udenfor pigegruppen. Det er ikke rart at føle sig overhørt, og føle at de andre ikke kan lide én.

Mange børn og unge på din alder er bange for at skille sig ud og være anderledes. Det er du ikke - det er ret stærkt!  Man kan måske føle at man ikke rigtig 'passer ind'. Især hvis man har helt andre interesser end de andre. Så du er ikke alene om at havde det sådan.

Jeg kan godt forstå dilemmaet: På den ene side kom du lidt udenfor pigegruppen, måske fordi du havde nedsat hørelse. På den anden side har du måske alligevel ikke lyst til at være en del af pigegruppen. Du skriver dog at pigerne er søde nok på tomandshånd. Så hvis du har lyst, kunne du måske prøve at tale med dem, når de ikke er sammen hele gruppen? Hvad med at invitere en af pigerne med hjem - måske den pige, du swinger bedst med.

Og har du mon prøvet at snakke med nogle af pigerne om, at du føler at de ikke kan lide dig? For som du selv skriver, så kan man nogle gange komme til at føle sådan, uden at pigerne fra har lukket dig ude med vilje.

Jeg synes det ville være en god idé, hvis du snakker med din lærer om det. Så I kan få bragt emnet op i pigegruppen. Så kan du også få mulighed for at fortælle pigerne, hvordan du har det.
For jeg synes ikke at det er fair, at du skal gå og føle dig yt blandt pigegruppen. Det er en rigtig ubehagelig følelse. Og hvis du ikke allerede har gjort det, synes jeg, det er en rigtig god idé at tale med dine forældre først. De kender dig og kan måske også hjælpe dig med at tale med din lærer. Somme tider kan være svært at tale om, men det er rigtig vigtigt at du ikke går og føler dig udenfor. Måske kan du også vise dem brevet her, så de ved hvilke tanker du går og har. Og det kan somme tider være nemmere end at sige det direkte.

Selvom du måske ikke kommer til at blive bedste venner med alle pigerne, synes jeg alligevel at det er vigtigt, at I får snakket om det i klassen. Det er vigtigt at du har det godt i klassen. Også selv om du ikke synes, at du har så meget til fælles med pigegruppen.

Hvor er det forresten skønt, at du hænger ud med drengene. Selvom der er ting du ikke kan snakke med drengene om, så har I  nogle andre ting tilfælles?

Og det er dejligt at høre at du gerne vil være social. Jeg håber det lykkes at få det godt med pigegruppe igen. 

Jeg håber du kan bruge mine fif.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat