Veninder i klassen
Hej Brevkasse og alle der nu lige må få lyst til at læse dette brev :3
Ja, jeg (som i nok kan gætte på overskriften) har et spørgsmål om veninder.
Ser i, jeg går i den her klasse, hvor vi kun er 7 piger (#@*%&). Og det sjove er, at det er som om der kun er 1 af pigerne som kan lide mig. Derfor hænger jeg tit ud med drengene, men det gør jo, at jeg på nogle punkter i heeelt kan snakke om de samme ting, som hvis jeg hænger ud med pigerne. Jeg vil rigtig gerne være social, men det er som om den lille gruppe som ‘ikke kan lide mig’, har bestemt sig for at jeg er ‘yt’.
Nu kan det lyde lidt som om vi er en af de der larmende klasser, uden fællesskab osv, men det kan det kan jeg lige så godt afsløre, at det er vi ikke. Vi har et rigtig tæt fællesskab, og sammen hold, og alt det der, og der er nærmest ingen forskel på piger og drenge.
Men hovedsagen er, at jeg føler jeg er kommet lidt uden for ‘pigegruppen’. Jeg tror selv jeg har en forklaring på hvorfor, men nu ved jeg ho så ikke ‘hvordan’ jeg skal komme ind i gruppen igen. Jeg tror, at grunden til at jeg er lidt udenfor, er fordi jeg i de yngre klasser (2-4 kl.) havde et stort høretab. Nu har jeg så fået høreapparater.
(Til de af jer der ikke er helt med på, hvad et høretab er, så er det et slags ‘handicap’, hvor man ikke hører lige så godt som andre. De fleste høretab kan kureres ved at forbedre akustikken (lyden i et rum), men der er dog også nogle høretab, hvor der er påkrævet et høreapparat.
Et høreapparat er en lille dippedut som sidder inde i øret, lidt ligesom høretelefoner. Høreapparatet forstærker så lyden så det er nemmere at høre.)
(Og vi fortsætter så med det mere deprimerende emne)
Så da jeg ikke havde min dippedut, hørte jeg jo rigtig dårligt (surprice!). Så når der var noget jeg ikke kunne høre, nøjedes jeg med at nikke, da jeg syntes det var for pinligt at indrømme mit høretab. Det gjorde jo så, at jeg ikke rigtig kom med i samtalen.
Så det var jo spørgsmålet om ‘hvorfor’. (1 spørgsmål løst, så mangler vi bare det andet!)
Så nu ved jeg ikke hvordan jeg skal komme ind i gruppen igen. Jeg har prøvet at hoppe med ind i samtalen, men det er som om mine kommentarer bliver overhørt. Måske er det bare mig der hallucinerer, fordi jeg er deprimeret. Men nu har jeg så fundet ud af, at jeg faktisk synes de er røvkedelige. De er søde nok når vi er på tomandshånd, men når de er sammen hele slænget, kan man lige så godt opgive. De snakker ikke om andet end hvor irriterende deres småsøskende er (hvilket jeg af erfaring kan give dem ret i), og den nye Day-taske (eller var det Daisy???!!!) og hvad der nu ellers lige er på mode. Hvilket i nok kan gætte af min uvidenhed, går jeg ikke så meget op i mode osv. Jo, jeg har da lidt stil (set med mine øjne), men jeg går ikke rigtig op i hvad der ‘in’, og hvad der ikke er. Såå, det egentlige spørgsmål er vel nok noget i stil med ‘gider jeg spilde energi på dem eller ej?’ O.o
Såå øhmm, jeg håber der er nogle søde sjæle der vil tage varmt imod mine spørgsmål, og dele erfaringer og hvad i nu ellers må have på hjerte.
Og mens jeg husker det, må jeg nok hellere sige tak på forhånd, og fortsat god dag (eller nat i nogle tilfælde) :3