Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

usynlig for veninde

hej bt jeg har et problem jeg er næsten lige startet på en ny skole
og så i mandags var jeg oppe at skændes med en af mine veninder lad os kalde hende for k nå k er begyndt at lade som jeg ikke er i nærheden når jeg er tæt på hende føler mig helt usynlig i hendes nærvær også selvom jeg bare vil sige undskyld for det i mandags jeg føler mig helt usynlig for hende det er mega hårdt og svært håber at i svarer mig snart da jeg ikke holder det ud mere

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13 årig pige.

Mange tak for dit brev til os.

Du skriver, at du næsten lige startet på en ny skole. Jeg ved fra mange andre børn, at det kan være meget svært at komme ind i en ny klasse og finde sig til rette. Det lyder dog til at du hurtig har fundet veninder i din nye klasse. Det er skønt at høre. Men det er aldrig rart at man bliver uvenner med nogle.  Slet ikke en ny veninde, som så lader som om du er usynlig for hende. Det kan jeg godt forstå du ikke kan holde ud. Det er ikke rart at blive holdt udenfor.

Du skriver at du prøve at komme i nærheden af K for at sige undskyld. Det er virkelig flot af dig, at du vil sige undskyld for jeres skænderi i mandags. Jeg forstår godt det er meget svært for dig, når hun ikke vil lade dig komme tæt på hende.  I har brug for at få snakket om det der skete og det i blev uvenner over. Det viser mig at du er modig, fordi at du gerne vil kontakte hende og få redet trådene ud imellem jer.

Jeg tænker om du mon har mod på, at skrive en sms til K? I sms kan du skrive de ting, som du gerne vil undskylde.

På SMS vil du måske ikke bliver mødt af hendes usynlighed til dig, som i skolen. Men du vil vide, at hun har læst det du havde på hjertet. Det kan nemlig nogle gange være rart at få det ned på skrift. På den måde kan man stoppe alle ord og tanker fra at flyve rundt inde i hovedet.

Hvis du stadig helst vil tale med hende, kan skrive til hende og spørge, om I kan mødes og snakke det igennem. Du kan skrive, at du gerne vil sige undskyld til hende. Du kan fx spørge K om I kan snakke i det første frikvarter i morgen, eller om du må komme hen forbi hvor hun bor så i kan snakke i fred og ro der. Hvis I har en aftale, er K også med på, at I skal snakke, og hun vil ikke kunne lade som om du er usynlig.

Hvis det stadig er svært at få kontakt med K, synes jeg at du skal prøve at tale med én voksen om det. Det kan fx være dine forældre eller måske en lærer? Det er deres ansvar, at du har det godt både derhjemme og i klassen. Derfor skal de også lytte til dig og prøve at hjælpe dig.

Du kan måske vise dem dit brev og mit svar, hvis det er lettere. Så kan I måske starte med at snakke ud fra det. Det håber jeg, at du har mod på.

jeg håber du kan bruge mine råd og jeg ønsker dig al det bedste i din nye klasse.

med kærlig hilsen BørneTelefonen

 

 

 

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat