Brev

Undervisning

Hej

jeg er en dreng på 11 år vi har hjemme undervisning og nærmest være gang vi kan gå ud i grupper så går jeg ud i en men der er ingen der joiner gruppen så jeg føler mig lidt alene når der er ingen der kommer ud til mig og så bliver jeg trist og tinger hvorfor der ikke er nogen der kommer

kh drengen

Dreng, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 11 år

Tusinde tak for dit brev – godt, at du har skrevet herind. Jeg kan godt forstå, at du føler dig trist. Det er bestemt ikke en rar følelse at føle sig alene.

Der er rigtig mange børn og unge, som føler sig alene her under Corona. I er vant til at se jeres klassekammerater hver eneste dag, og pludseligt sidder alle foran computeren til hjemmeundervisning.

Det er et svært skift: fra at se en masse mennesker til kun at se nogle få – og derfor føler mange børn og unge sig ensomme. Jeg fortæller dig alt det, så du ved, at du bestemt ikke alene om at have denne følelse.

Det er bestemt ikke okay, at du ofte sidder uden nogen gruppe! Kunne det være en ide for dig at snakke med din lærer?

Måske du lige nu tænker, at det er helt vildt svært at sige sådan noget til din lærer? Jeg kan i hvert fald godt forstå, hvis du får det sådan. Det er sårbart og kan gøre ondt indeni. Men det bedste vi kan gøre, er det at sige det højt. Jeg håber, du har mod på det.

Udover det kan det også være svært at ”snakke” med din lærer i denne tid, så måske du kan skrive en besked til ham/hende om situationen? Du kan jo vælge at vedlægge dit brev til mig og mit svar til dig.

På den måde kan det være nemmere at få sagt, og I kan snakke om de forslag, brevet her kommer med, så du kan få det bedre. Kunne det give mening?

På den baggrund kan det være, at din lærer så bestemmer hvilke grupper I skal være i. Så er det ikke op til jer elever selv, og ingen er tilbage uden grupper. Din lærer kan måske også lave nogle klassens timer om fællesskab, når I kommer tilbage. Eller skabe sociale aktiviteter der kan bringe jer tættere på hinanden i klassen.

Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du fortælle dine forældre om det – så kan de måske hjælpe dig med at snakke med din lærer. Du kan jo også vise dem brevet til mig?

Hvis du har mod på det kan du også prøve at fortælle en af dine klassekammerater, at du føler dig alene, når ingen kommer ud i din gruppe. Det kan være at din klassekammerat oplever det samme – eller det kan være, at din klassekammerat og dig kan være i gruppe sammen fremover.

Hvis det kan være lidt svært at fortælle, så kan du skrive en besked til din klassekammerat og fortælle, at du bliver trist over at være alene i hjemmeundervisningen.

Corona er en mærkelig tid. Alle mennesker har brug for andre mennesker – derfor er der ikke noget at sige til, at den afstand vi skal holde til andre lige nu, kan få os til at føle os ensomme og alene. Derfor er det vigtigt, at vi opsøger hjælp fra andre og får delt vores tanker og bekymringer – så det er godt du har skrevet herind.

Der er rigtig mange børn og unge, der skriver ind til brevkassen omkring ensomhed under Corona. Dem kan du læse her ved at klikke her.

BørneTelefonen har også nogle råd og idéer til, hvordan hverdagen kan blive lidt nemmere under Corona. BørneTelefonens råd og idéer kan du finde ved at klikke her.

Det er mega sejt, at du har skrevet herind og har sat ord på dine følelser –  det kræver meget mod!

Jeg håber, at du har kunne bruge mine råd. Ellers er du altid velkommen til at skrive ind til brevkassen igen. Du kan også altid ringe til BørneTelefonen på 116 111 – det kan være rart at snakke med en voksen omkring ensomhed.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat