Kære pige på 17 år,
Det er godt, at du skriver- det viser mig, at du ikke er ligeglad og du gerne vil forandre på tingene. At lave forandringer kræver at man gør noget andet end det man plejer. Så det er i den retning, man skal tænke. Jeg skal forsøge at hjælpe dig så godt jeg kan.
Jeg kan forstå på dit brev, at du går på gymnasiet og det fagligt ikke går så godt. At du føler dig doven og umotiveret. Jeg kan også forstå på dit brev, at du bruger mange kræfter i timerne på, hvordan du kan være social i pauserne.
Jeg tænker, at du taler lidt hårdt til dig selv, når du skriver at du hader dig selv for ikke at kunne tage dig sammen. Det er så hårdt at gå på gymnasiet og der stilles så høje krav til, at man både skal klare sig godt fagligt samt socialt. Man kan godt blive så overvældet, at man ikke er i stand til at gøre noget. Men en plan er at gøre noget ved det, at noget andet end det, man har gjort indtil nu. Fx at få hjælp til at finde overskud og motivation til at ændre på det.
Har du forsøgt at tale med nogen om, hvordan du har det? For eksempel en lærer eller en studievejleder på dit gymnasium. De kunne for eksempel hjælpe dig med at lægge en plan for, hvordan du kan læse op til eksamen eller give dig nogle gode råd til det sociale på gymnasiet. Du skal tænke på at de er vant til at tale med elever, og til at hjælpe med de udfordringer der er. Du kunne skrive en mail til studievejlederen om det og få en tid til en snak om det du har skrevet i mailen.
Ved dine forældre hvordan du har det? Det kunne måske være godt for dig at tale med dine forældre således, at de kan støtte dig. Måske skal du i en periode have noget lektiehjælp eller en mentor, som kan hjælpe dig med at sætte noget struktur over dine opgaver og din eksamen. Det kan hjælpe dig med at få overblik og kan være motiverende.
Du kunne måske også tale med en god ven eller en klassekammerat om, hvordan du har det. Du kan også læse hvad andre unge skriver til BørneTelefonen. Det kan ofte hjælpe, at vide at du ikke er alene om at have de udfordringer, som du har. Det er vigtig, at du får talt med nogen der kan støtte dig og hjælpe dig ud af den forbandede ring, som du skriver.
Jeg syntes, at du i første omgang skal lade vær med at være så hård ved dig selv. Giv dig selv noget kærligt omsorg. Jeg syntes, at du er mega sej for nu har du taget det første skridt i forhold til at bryde den forbandede ring ved at skrive til BørneTelefonen.
Måske kan du sætte et mål op om, at du får en snak med studievejlederen, møder til alt undervisning, bruger tid på afleveringer og afleverer til tiden. Og bruge mindre fokus på det sociale og brug det på det faglige i det næste stykke tid.
Du er også meget velkommen til at skrive eller snakke med os på 116 111 eller chatten. Der er altid søde rådgivere der er klar til at hjælpe dig.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
Jeg sender dig et stort knus og ønsker dig alt mulig held og lykke.
KH
BørneTelefonen
