udfordring
Hej.
Jeg har et lille problem, som de fleste nok ville betegne som et luksus-problem, men det begynder virkelig at påvirke mig nu.
Jeg føler mig på ingen måde udfordret i skolen, og gider faktisk ikke møde op, fordi det er spild af tid. Trods ingen synderlig interesse får jeg topkarakterer, trods jeg ikke arbejder for det – hvilket er lidt pinligt når mine klassekammerater (som slider i det) ikke får samme anerkendelse. Jeg går i 10. klasse, og venter kun på at komme videre i gymnasiet, selvom det også kan være hyggeligt socialt, hvor jeg er nu.
Jeg overvejer at fortælle mit “problem” til min lærer, fordi det fylder så meget for mig, men hvad skulle jeg sige? Undervisningen er ellers rigtig god, men mine 30 medmennesker har ofte brug for mange gentagelser, hvor jeg på forhånd allerede kender stoffet. Jeg føler mig på ingen måde hævet over dem( snart omvendt). Jeg har kun få nære venner, men det gør mig heller ikke noget.
Jeg er på ingen måde den artige elev, selvom jeg godt kan fremstå sådan, fordi jeg ikke taler så meget, som andre måske har behov for. Tidligere var jeg næsten gået fra timen før jeg var mødt op, men jeg har lovet mig selv, at jeg vil afholde mig fra den løsning i år selvom det er fristende.
Er der nogen tilbud til sådan en som mig? eventuelt noget jeg kunne finde på nettet som et onlinetilbud? umildbart kan jeg ikke finde noget, men måske I kender til noget, som jeg ikke kender?
Hvordan skulle jeg formulere mig, hvis jeg nu hev fat i min lærer?
Kan sammenligne det lidt med forventningen om at komme til en koncert med et rock band – høj musik og hurtige rytmer. Men da man ankommer, er bandet skiftet ud med Sussi og Leo..
mvh.
det omvandrende “luksus-problem”.