Brev

Uden for i skolen

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev! Du fortæller, at din tidligere veninde har fortalt dig, at hun føler sig alene og er rigtig ked af det. Når man står i en situation, hvor man gerne vil hjælpe nogen, kan det være svært at finde ud af, hvordan man hjælper bedst. Jeg vil forsøge at give dig et par råd med på vejen.

Hvor er det dejligt, at du har fundet en veninde, som du klikker så godt med. Det er dejligt, når man finder en god veninde. Især hvis det kommer efter man er vokset fra en tidligere veninde. Derfor kan det også være rigtig svært, hvad man så skal stille op, hvis ens tidligere veninde kommer og fortæller en, at hun har det svært. Især når hun bare bliver sur på en selvom man siger undskyld. Det kan jeg godt forstå gør dig forvirret.

Jeg tænker, at det måske er en god idé at lave en aftale med din tidligere veninde og så snakke med hende ansigt til ansigt bare dig og hende. Du kan spørge hende, hvad du kan gøre for at hjælpe hende og fortælle hende, at du er ked af, at hun føler sig alene. Samtidig kan du fortælle hende, at du er rigtig glad for det venskab, du har med din nye veninde, og det gør dig ked af det, når hun siger onde ting til jer. Nogle gange er det rart at få talt ordentligt sammen og få sat god tid af til det. Giver det mon mening for dig?

Det lyder for mig, som om din veninde er rigtig ked af det og har det svært. Så kan man godt komme til at sige nogle dumme ting. Det skal hun selvfølgelig ikke uanset, hvor svært hun har det. Jeg siger det bare for, at du ved, at man kan komme til at gøre ting, som man godt selv ved er forkert. Du fortæller, at du er vokset fra hende, men det virker samtidig som om, at du gerne vil hjælpe hende i den her situation.

Det synes jeg siger meget om dig som en sød og omsorgsfuld veninde. Hvis du har lyst og overskud til det, kan du jo invitere hende med næste gang du og din nye veninde skal noget sammen. Måske kan i alle tre være sammen også. Er det mon en mulighed?

Det er selvfølgelig kun, hvis du har lyst til at være sammen med dem begge to på en gang. Man kan sagtens forsøge at hjælpe og støtte uden, at man nødvendigvis skal være meget tætte veninder igen. Giver det mening for dig?

Du har været virkelig god til at fortælle om din situation, og jeg tænker, at du skal prøve at bruge den styrke til at få snakket rigtigt med din tidligere veninde. Jeg håber, at du kan bruge mine råd. Ellers er du altid velkommen til at skrive til os igen eller ringe på 116111.

De bedste hilsner

BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat