Uddannelses kaos
Kære bb.
Jeg skriver herind da jeg ikke rigtig ved hvor jeg ellers skal søge til råds, jeg står i denne situation at jeg lige nu går på hf (første år), og jeg hader det som pesten, jeg er slet ikke skole typen, og jeg falder bare mere og mere fra, jeg har flere gange talt med mine forældre om det, men hver gang har de bare gjort alt for at overbevise mig om at hf er det rigtige for mig, de har fået mig til samtale med uvejleder, mentor osv… men motivationen har kun været der i et par dage og så forsvinder den igen…
jeg har faktisk længe godt kunne tænkte mig at bliver maler, og har endelig taget beslutningen om at gøre det efter sommer, altså så jeg droppe ud af hf, dog er dette ikke noget mine forældre skal vide noget om før jeg bliver 18 om ca 2 måneder, og selvom de ikke kan sige noget til det der, så ved jeg godt at de enten forventer at jeg bliver på hf indtil sommer eller at jeg finder mig et arbejde, og ingen af mulighederne virker realevante for mig, da jeg allerede nu er virkelig deprimeret af at være i skole, jeg kan ikke længere se noget formål med det, og er så ked af det hver dag.
I timerne laver jeg ikke en skid, og jeg synes det er sygt frusterende… et arbejde ville være rigtig svært at finde pga min alder, plus at jeg er virkelig angst for sene vagter, altså aftenvagter, og det er ligesom svært at finde et job som ikke har det, med den alder jeg har… jeg er virkelig stresset helt op, og det er en kamp for mig i skole hver dag, især når jeg intet formål har ved at gå her, ud over at gøre mine forældre tilfredse… jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, for har godt nok også hørt at man ikke bare kan gå derhjemme, uden at være igang med skole, eller have et arbejde, så synes bare at det er så ærgerligt at maleruddannelsen først starter om et halvt år ca…
så hvad kan jeg gøre? for fortsætter jeg her på hf, ender det bare med at jeg bliver smidt ud fordi jeg på ingen måde tager det seriøst… jeg er også virkelig bange for at fortælle det hele til mine forældre, da jeg udemærket godt ved hvad de forventer af mig, og jeg har mødt mange fordomme om at jeg gerne vil være maler, som jeg har villet siden jeg gik i 8 kl, derfor er jeg dsv aldrig endt på den udddannelse, som jeg så nu har taget beslutningen om at det er det jeg skal nu, netop fordi jeg skal lytte til hvad jeg selv vil, og også hvad der er bedst for mig psykisk, da jeg psykisk bliver nedkørt af at gå på hf…
Kh fra mig
Og undskylder den meget lange roman, men håber min problemstilling bare giver en smule mening 🙂
