Kære 16-årige dreng
Allerførst vil jeg gerne takke dig for at have skrevet til BørneTelefonen. Det viser handlekraftighed og initiativ, og med dét har du allerede taget første skridt til at komme ud af de problemer, du skriver om.
Du skriver, at du har fået det dårligt efter at være gået ud af 9. klasse, og at du ikke rigtigt trives i det gymnasium, du er startet på. Du skriver også at alle dine venner “har fået nye venner og har det godt” og at du “sidder alene tilbage”.
Det lyder mest af alt, som om ensomhed fylder rigtigt meget hos dig, og at du føler dig lidt “efterladt” efter at have haft det godt socialt i folkeskolen. Er det mon rigtigt forstået?
Nogle af stederne i dit brev skriver du også, at du “ikke er lille mere” og “er for gammel” til at have dén slags følelser. Det lyder lidt, som om du skammer dig over at have det dårligt socialt eller over at have brug for hjælp. Men hør her, det bliver man ALDRIG for gammel til!
At føle sig ensom nogen gange og føle, at alle andre har nogen at være sammen med, undtagen én selv – dét har ingen alder, tror mig! Og det er på ingen måde en fed følelse. Jeg kan godt forstå, hvis du føler dig lidt magtesløs og ikke rigtigt kan se nogen vej ud af de følelser, du sidder med. Men der er hjælp at hente – blandt andet hos dig selv.
Du skriver, at du ikke vil være en “taber” i dine forældres øjne. Det skulle undre mig meget, hvis dine forældre nogen sinde tænker sådan om dig. Du nævner selv, at de er bekymrede for, at du “kommer bagud socialt”. Det fortæller en masse om, at de vil dig det bedste. Og at de er klar til at hjælpe dig med at få det bedre.
Det er rent faktisk deres opgave som forældre at “bekymre sig om dig”, som du siger, og det er en ret du har at blive lyttet til, så jeg er ret sikker på, at de er klar til en snak med dig om dine muligheder for den nærmeste fremtid. Du kan evt. bruge dit brev og mit svar som udgangspunkt. Ville det være en idé, tænker du?
Her er en video, der viser lidt forslag til, hvordan du kan starte en samtale om noget svært. Måske kan du bruge en eller flere ideer her fra:https://bornetelefonen.dk/fortael-noget-svaert/
Hvis du gerne vil have et år, hvor du “slapper lidt af”, tænker jeg det måske ville være en god idé at få et arbejde, fx. i et supermarked eller en restaurant eller lignende, hvor du laver noget andet end skole, men samtidig også får et nyt socialt fællesskab i form af gode kolleger.
Man træner også ofte sine “social skills”, når man tager sig af kunder i en butik. På dén måde kunne du få et “pusterum” fra skolen, men også holde dit liv kørende rent socialt. Lyder det som noget, du kunne være interesseret i?
Der er mange, som henvender sig til BørneTelefonen med problemer og følelser som dine. Dét med at stå i et “grænseland” mellem barn og voksen, mellem folkeskole og ungdomsuddannelse (eller ej) og mellem to perioder i sit liv. Det er svært at tackle alene. Derfor kan det være rart at læse om andre unge, der også har udfordringer i gymnasiet. I brevkassen kan du søge på fx ‘stop i gymnasiet’ og læse breve fra unge, der overvejer at stoppe i gymnasiet.
Du har allerede vist, at du er i stand til at få gode venner (dem fra folkeskolen) og at du har forældre, der bekymrer sig om dig. Du har også vist, at du er villig til at gøre noget ved dine problemer – fx. ved at bede os om hjælp. Så jeg tror på, at du – med hjælp fra vores råd måske? – nok skal få taget det næste skridt til at få det bedre meget snart og komme ud af den “trist-hed”, der har ramt dig.
Kærlige tanker og hilsner
BørneTelefonen
