Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tør ikke tage i skole

Hej jeg er en pige på 14 år, jeg går i syvende klasse og jeg har angst. Lige nu er jeg alene hjemme uden at mine forældre ved det, fordi jeg får angstanfald når jeg skal til at tage i skole, har blevet hjemme de sidste tre dage. Jeg har tre søstre som også tager i skole, jeg bliver bare ind til de er gået og så bliver jeg bare hele dagen. Jeg tager til sådan en psykolog hver anden uge PGA angst… Jeg håber at i kan hjælpe.

Tak på forhånd

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Tak for dit brev. Jeg synes, at det er rigtig godt, at du skriver ind til os. Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl om, hvad du skal stille op med, at du ikke tør tage i skole.

Det er rigtig sejt af dig, at du – allerede – er i gang med at tale med en psykolog.

En psykolog kan hjælpe dig med at blive rask og fri af angsten. Næste gang, når du taler med din psykolog, så håber jeg, at du vil fortælle hende/ ham om de dage, hvor du ikke turde gå i skole. Din psykolog vil hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan blive fri af angsten.

Jeg har talt med mange børn og unge, som har fået hjælp til ikke mere at lide af angst. De troede næsten aldrig, at det ville lykkes, men de havde en psykolog, der forstod dem og efter flere øvelser og mange snakke, så lykkedes det dem at komme i skole.

Jeg vil foreslå, at du også taler med dine forældre om, hvor svært det er for dig at turde at tage i skole. Dine forældre kan bedre hjælpe dig, hvis de ved, hvordan du har det.

En eftermiddag, når én af dine forældre er kommet hjem, kan du fx sige: ”Hej mor, jeg har brug for at vi taler sammen. Det er vigtigt for mig, at du lytter til mig. For jeg har brug for din og fars hjælp!”

Indtil du har fået det bedre, så kunne det måske være en god idé, at én af dine forældre forsøger at hjælpe dig om morgenen med at komme i skole. I kan tale sammen om, hvad der kan hjælpe dig. Måske hjælper det dig, at de følger dig helt hen til skolen? I kan fx tale om alle mulige ting, der ikke har med skolen at gøre, når I går derhen?

Det kan måske også være en hjælp, at I sammen taler om det, der er svært for dig, så du føler, at du får nogle gode redskaber, som du kan bruge, når du er kommet i skole? Det er også noget af det, som du kan tale med din psykolog om.

Det kan også være, at dine forældre kan hjælpe dig med at tale med din lærer om, hvordan læreren kan hjælpe dig i skolen. Måske kan du for eksempel få en aftale om ekstra pauser i skoletiden. Det kan også være, at du kan prøve med nogle kortere dage i en periode. At komme lidt i skole kan være bedre end slet ikke at komme i skole.

Du kan vise dine forældre dette brev, hvis det er svært at sige det højt. Så kan brevet måske blive begyndelsen på en samtale.

Det er utrolig stærkt af dig, at du bliver ved med at finde en løsning til, at du får det bedre. Jeg tror på, at du kan, og jeg håber, at du får en god snak med din mor og din far.

Hvis du får brug for det, så kan du også altid ringe eller skrive til os igen på 116111.

De bedste tanker og ønsker fra BørneTelefonen.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat