Brev

To forvirret piger

Kære brevkasse vi er to piger som Har et problem.

Vi gik på en lille skole og blev nød til at flytte til en større med vores klasse. Vi blev alle delt i forskellige klasser. Vi 2, fik nye venner og vi 2 er stadig venner.

På vores gamle skole var vi ikke særlig meget sammen med hende her veninden. Hun havde sine egne venner. Men da vi kom til den nye skole, forlod hendes venner hende på en måde. Så hun havde ikke rigtig nogle og være sammen. Så siden vi snakkede lidt med hende begyndte hun hele tiden at komme til os, når hun ikke havde nogen at være sammen, altså det meste af tiden.

Hun siger ikke noget. Vi kan godt lidt snakke med hende. Men hun snakker ikke med andre, hun er der bare, sådan usynlig. Hun har ikke gjordt meget for at få venner. Men nu kommer hun hele tiden til os. Hun kommer bare , er der bare og står.

Men når vi ikke har nogen at være sammen med kommer vi lidt til hende, får hun har ikke rigtig nogen. Det jo ondt, fordi vi udnytter hende på en måde. Vi har ikke særlig meget at snakke med hende om, vi vil godt være hendes ven men, vi vil ikke være sammen hele tiden.

Problemet er hun hele tiden kommer til os, desuden droppede hun en af os som ven på vores gamle skole, og var venner med andre istedet. Men nu har de droppet hende, og nu kommer hun til os.

Spørgsmål:
1. Skal vi blive ved med at Komme til hende når vi ikke har nogen?
2. Skal vi sige til hende at vi syndes at hun skal sige noget mere og prøve at få nogle venner?
3. Er det ondt at vi ikke rigtig har lyst til at være gode venner med hende?

Vi føler lidt at vi bare udnytter hende, men hun kommer jo også til os. Nogle gange midt i en opg. Eller når vi har pause og vi er sammen med andre, har gang i noget, kommer hun bare, hun står der bare uden rigtig at gøre eller sige noget. Vi går heller ikke i klasse med hende.

Hvad gør man når det sker, at hun bare er der. Men man er gang med noget så man har ikke tid eller lyst til at snakke? Hun siger ingen gang noget, hun står der bare. Man kan da ikke sige at hun skal gå.

Det er også bare ondt at sig at man ikke har lyst til at være sammen.

Forresten har vi gået på skolen 1 helt år, og hun snakker stadig ikke særlig meget med folk, vi tror heller ikke hun snakker med folk i hendes klasse. Vi har selv nogle venner i hendes klasse, som er søde. Men hun er ikke blevet venner med dem.

Vi kan ikke rigtig itntrodusere vores venner fordi hun har jo gået her et år det vil være mærkeligt, fordi hun kender dem, men de ved hende som hende der bare er der, ikke siger noget, ikke spor interesant. Men hun prøver heller ik.

Hvad skal vi gøre

Pige, 14 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære piger.

Mange tak for jeres brev omkring jeres veninde. Det er godt I skriver ind, nu hvor I er i tvivl om, hvad I skal gøre. Det lyder rigtigt dejligt, at I to har et så godt venskab, og at I både har hinanden og samtidig har fået nye venner på den nye skole.

I spørger til jeres ven fra den gamle skole, som måske ikke helt er faldet til på den nye skole endnu.
Jeg synes I har nogle rigtig gode spørgsmål, og jeg vil prøve at komme med lidt svar, I måske kan bruge:

Jeg synes det er ok, at hun kommer til jer og helt i orden at I kommer til hende, når I føler jer lidt alene. Det er naturligt at søge hen til dem man kender – og I kender jo hinanden fra den anden skole. Grunden til at hun søger jer så meget, tror jeg, er fordi det er trygt og rart, og fordi I er nogle søde piger.
I spørger om I skal sige til hende, at hun skal prøve at sige lidt mere og opsøge nogle nye venner. Jeg synes faktisk det vil være rigtig godt, at tage en snak med hende og spørge hvordan hun har det. Og sige at I har bemærket at hun er lidt stille og at hun ofte kommer til jer. Måske går hun og er ked af skoleskiftet? Måske har hun lyst til at fortælle jer hvad der sker. Det kan jo være alt muligt, som fx ensomhed, mobning eller at det ikke går så godt derhjemme. Det kan I kun finde ud af ved at spørge hende, så det synes jeg I skal, hvis I har mod på det.
I kan evt. tilbyde at hjælpe hende til at få kontakt til nogle flere på skolen, eller fortælle hvad I gjorde for at få nye venner, da I startede. I har ret i at man er nødt til at prøve, for at få venner, men det lyder til at det ikke er helt let for hende og hun måske har brug for lidt hjælp til at finde modet. Jeg synes faktisk jeres tanke om, at introducere hende for dem I kender i hendes klasse er god. Kunne I finde en måde, hvor I kunne hjælpe hende til at lære dem i hendes klasse lidt bedre at kende? Hvis I ses udenfor skolen, kunne I måske invitere til noget hyggeligt, hvor de alle er med?
Jeg synes bestemt ikke I er onde! Tværtimod virker I til at være et par rigtig betænksomme og samvittighedsfulde piger, der tænker over, hvordan jeres gamle klassekammerat har det. Det er forståeligt, at I synes det er lidt hårdt at være sammen med hende, når hun ikke lige nu har overskuddet eller modet til at bidrage med så meget. Netop derfor kan en hjælpende hånd fra jer måske være løsningen.

Hvis I har brug for lidt mere hjælp, kan I jo også tage fat i jeres venindes klasselærer og fortælle, at I har bemærket, at hun er blevet stille og lidt “usynlig” efter at hun har skiftet skole. Måske kan læreren have en ekstra opmærksomhed på hende og tage en snak med hende om, hvordan hun trives. Måske kan læreren også hjælpe med at sørge for, at hun får lidt mere kontakt til de andre i hendes klasse.

Så jeg synes I skal blive ved med at være imødekommende overfor hende, for det betyder sikkert rigtigt meget at have nogle “at gå til”. Og så kan I også sagtens “gå til hende” med god samvittighed, også selvom I tænker, at hun ikke bidrager med så meget.

Jeg håber det var svar nok på jeres spørgsmål, og at jeres indsats vil gøre at hun trives bedre, så hun ikke hele tiden kommer til jer, men også får nogle nye venner at være sammen med.

Hvis I har brug for at drøfte det lidt mere, så kan I enten ringe til BørneTelefonen eller tage en snak med en af jeres klasselærere for at få mere inspiration til, hvad I kan gøre.

Mange hjertevarme hilsner fra BørneTelefonen

Falske venner?

Svært med venner

Flere breve om Venskaber og uvenskaber

"det kender jeg godt" få gode råd fra panelet

Er din ven ked af det, og bekymrer du dig? Få råd til, hvordan du kan hjælpe din ven.

podcast

lyt til afsnit

"alene" hør andres fortællinger

Hør 14-årige Pelle og DJ og producer August Fenger, også kaldet ELOQ, tale om vennegrupper, og ikke at lade sig styre af andres opfattelse af en selv.

podcast

lyt til afsnit

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Læs mere her

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.