Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Svært socialt

Hej

Jeg er sidste mandag startet på min tredje nye skole i år. Jeg synes det er mega svært! Jeg har i 9 klasse været meget ude for fællesskabet og der er nogle der har været rigtig ubehagelige mod mig, jeg er derfor blevet ret lukket efter det.

Jeg er lidt automatisk kommet ind i en pige gruppe her i klassen, da jeg går i flere klasser med dem, men det er ikke nogle jeg passer super godt sammen med, så taler ikke rigtig, jeg er der bare, men er stoppet med at gå med dem i frikvarterernes nu, så sidder bare i klasselokalet og ser film istedet.

Jeg synes det er virkelig deprimerende når jeg i forvejen er meget trist og ikke finder glæde mange steder fra. Der er nogle få på skolen jeg gerne vil snakke med, men ved ikke hvordan jeg kan komme til det. Hvad ville i gøre? Hva sys i jeg ska gøre?

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 16-årige

Mange tak for dit brev. Du skriver, at du er startet på din tredje nye skole i år, og at du synes, det er mega svært. Det kan jeg godt forstå, at du synes.

Når man starter et nyt sted, så kræver det meget energi at vænne sig til alt det nye og skabe nye venskaber. At du skriver ind til BørneTelefonen viser mig, at du har mod på at gøre noget ved det, og det er virkelig sejt og modigt. Jeg vil forsøge at hjælpe dig videre.

Du skriver, at der er nogle på skolen, som du gerne vil snakke med. Hvad mon de personer laver i frikvartererne?

Måske du kan opsøge dem i frikvartererne og spørge om du må følges med dem i kantinen eller være med, når frikvarteret starter? På den måde får du skabt en kontakt til dem og en mulighed for at begynde at snakke med dem.

Du kan også tænke over, hvorfor det lige præcis er de få, du gerne vil lære bedre at kende. Er det mon fordi, I minder om hinanden? Har I samme interesser? Den viden kan du også bruge til at komme i kontakt med dem ved at starte en snak om en fælles interesse, deres tøjstil eller noget helt andet.

Du har vist et stort mod ved at række ud efter hjælp hos BørneTelefonen. Dét mod skal du nu bruge til at tage initiativet til at snakke med de personer, du gerne vil i kontakt med på skolen.

Det kan måske virke meget grænseoverskridende at skulle tage kontakt til nogen, man ikke er vant til at snakke med. Men det kan være starten på nogle gode nye venskaber, som også kan hjælpe dig til at være gladere, når du er i skole.

Vil du hellere gå lidt langsommere frem, kan du måske finde ud af, om der bliver holdt nogle arrangementer i løbet af skoleåret. Jeg ved, at en del skoler har caféaftener og valgfag, som man selv kan melde sig til. Hvis I har emneuger på tværs, kan det også være, I mødes der.

Du skriver også, at der er nogen, der har været meget ubehagelige overfor dig. Jeg bliver nysgerrig på, om du har snakket med nogen om det? Ellers så synes jeg, at du skal tale med en voksen. Det kan for eksempel være din lærer eller dine forældre.

Når vi har været udsat for ubehagelige ting, er det vigtigt at sige dem højt. Det kan både være en lettelse og en vej henimod at få det bedre og åbne overfor andre.

Jeg tænker egentlig, at det kunne være fint, hvis du snakkede med en lærer lige meget hvad. Det kan være rart, at nogen ved, hvordan du har det. Læreren kan også støtte dig ved fx at lave forskellige arbejdsgrupper, støtte dig i at åbne mere overfor de andre i klassen og hjælpe dig de dage, hvor det er svært.

Du kan prøve at skrive en besked til din lærer på Aula, hvor der står: “Hej, jeg har haft det svært på mine gamle skoler. Jeg har brug for hjælp til, at jeg får det bedre.”

Kunne du have mod på det? Så tænker jeg, din lærer kan finde et tidspunkt, hvor I kan tale.

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Du er altid velkommen til at skrive ind til os igen. Hvis du har brug for at tale med en voksen, du ikke kender, så kan du ringe til BørneTelefonen på 116111.

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat