Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Svært i skolen

Vi har ændret en smule i teksten, da brevet er anonymiseret

 

Hej jeg er en pige på 12, som har det lidt svært i skolen.

Har problemet at jeg rødmer når jeg skal sige noget, eller fremlægge noget foran klassen. Og så har jeg rigtig svært ved at række hånden op, og med det mener jeg at jeg ALDRIG rækker hånden op, fordi jeg rødmer og alle fra min klasse kommentere på det, og det får mig til at rødme endnu mere. Men jeg er på igen måde genert. De kalder mig dumme ting og det genere mig rigtig meget.

Nogle gange når jeg kommer hjem ligger jeg bare og græder. Havde en periode for nogle uger siden hvor en fra min klasse begyndte at snakke om mig, og hvordan jeg rødmer konstant, så sad alle bare og snakkede om mig, og så begyndte alle bare og grinte af mig, og kommenterede (ejj prøv at se nu bliver hun rød i hovedet igen igen) min lære sad bare og kiggede på, og sagde ikke noget.

Da vi endelig fik fri spurtede jeg ud af skolen og ignorerede alle. Har snakket med min mor om det, men hun siger bare at jeg skal ignorere det, men det kan jeg bare ikke. Har det rigtig svært med det og er bange for at mine karakter måske bliver dårligere på grund af håndsoprækningen.

Håber i kan hjælpe mig.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Sikke et fint brev, du har skrevet til os. Jeg ved, der er rigtig mange børn og unge, der har det ligesom dig. Derfor er det rigtig godt, du har skrevet ind til os. Jeg vil meget gerne hjælpe dig, så godt jeg kan.

Jeg forstår godt, du ikke synes, det er særlig rart, når du rødmer i klassen. Især når dine klassekammerater kommenterer på det og griner af dig. Jeg forestiller mig, det kan gøre én rigtig utilpas og usikker. Og det er bestemt ikke nogle rare følelser at bære rundt på.

Jeg fornemmer også, din bekymring omkring dine karakterer fylder rigtig meget for dig. Det kan jeg også sagtens forstå.

Du skal vide, at det slet ikke er okay, det dine klassekammerater har gang i. Derfor er det rigtig godt, du reagerer, og søger hjælp.

Jeg ved, at det for de fleste, der rødmer, drejer sig om en periode, før det bliver bedre og måske går helt over. Nogle gange kan det kræve, at man får lidt hjælp.

Du skriver, du allerede har snakket med din mor om det. Det er rigtig godt. Det lyder dog lidt som om, hun ikke helt er klar over, hvor meget det faktisk går dig på. Måske kunne du tage en snak med hende igen. Fortælle hende, at du faktisk er rigtig ked af det. Og at du har brug for nogen, der kan give dig nogle gode råd til, hvordan rødmen kan forsvinde. Og ikke mindst få dem i klassen til at stoppe med de dumme kommentarer.

Måske kunne det også være en idé at tage fat i en af dine lærere på skolen. Hvis du tror, at den lærer, som du nævner i brevet, ikke vil tage det alvorligt, kan du måske prøve at tage fat i en af dine andre lærere. Hvilken lærer føler du dig tryg ved? Du skal vide, at din lærer har pligt til at hjælpe dig og gøre en indsats for at få stoppet drillerierne.

Det kan også være, at der er en skolepsykolog på din skole, som du måske kan tage fat i.

Uanset hvem du taler med, kan du overveje at vise personen brevet, du har skrevet til os. I det får du nemlig beskrevet rigtig fint, hvad der går dig på. Du kan også vise personen vores svar til dig.

Ved at skrive herind har du vist stor styrke og handlekraft. Den styrke og handlekraft håber jeg, du kan bruge til at få talt med din mor, lærer eller skolepsykolog, så I sammen kan 1) få sat en stopper for de dumme kommentarer og 2) tale om, hvad der skal til, for at din rødmen bliver bedre eller måske helt forsvinder.

Kærlig Hilsen BørneTelefonen

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat