Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Svært at være en del af fælleskabet

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Når man starter på noget nyt, kan det i lang tid virke rigtig overvældende. Det er sejt, at du deler det med os. Det kræver mod. Tak for det!

Du skal vide, at du ikke er alene om at føle, at det hele er lidt svært, når man skal danne nye venskaber, et helt nyt sted. Mennesker er meget forskellige. Nogle har let ved at gå hen til nye ansigter, mens andre kan blive udfordret af en generthed og synes, at det er lidt svært.

Du kan være sikker på, at der er andre der som dig er bange for akavet stilhed og som føler, at de skal præstere. Det er helt okay, at det tager lidt længere tid for nogen, at føle sig tilpas. 

Det kan måske være en idé at starte med, at koncentrere dig om få venner, som du kan blive mere afslappet med. Så kan du altid lærer flere at kende. Kan du mon komme i tanke om en eller flere, som du ville være mere tryg ved? Måske endda en/nogen, som du kunne dele de her tanker med? Måske vil du opleve, at andre kan genkende det.

Det kan også være en god idé at tænke over, om der er nogle tidspunkter hvor du er mere afslappet med dine nye venner, end andre tidspunkter. Føler du dig f.eks. afslappet når I laver noget sammen? F.eks. ser en film, spiller et spil eller noget andet. Det kan indimellem være nemmere, hvis man har noget, man laver sammen. Så skal du ikke bekymrer dig om akavet stilhed og at underholde.

Jeg forestiller mig ikke, at dine venner forventer, at du skal underholde dem hele tiden. Når man er sammen, er man jo begge/alle med til, at det er rart.  

Jeg tænker på, om du før har talt med andre om de her følelser og bekymringer? Jeg tænker, at det er vigtigt, at du ikke går med det for dig selv. Så kan det nemlig vokse sig større og bekymrer mere, end der måske er behov for.

Det kan være, at du kan snakke med nogle af dine gamle venner, eller din mor eller far? Husk i hvert fald på, at alle er nye og der er helt sikkert nogen, der har det på samme måde som dig. 

Venlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat