Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Studievalg

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 15 år

Det er da en rigtig god ide, at man sådan kan komme ud og besøge de forskellige studiesteder, som man er nysgerrig på. Og hvor er det bare godt, at du havde en god fornemmelse efter dit besøg på DTU.

Jeg synes virkelig at det er sejt, at du har en ide om hvilket uddannelsessted, som du godt kunne tænke dig at starte på. Der er nemlig rigtig mange muligheder for jer unge. Og jeg ved hvor svært at mange andre unge har det, når de skal vælge imellem alle disse forskellige muligheder. Så godt gået!

Alle de spørgsmål som du stiller mig, giver mig en fornemmelse af, at du bekymrer dig meget omkring fremtiden. Og det kan jeg godt forstå. Det er helt normalt. Og det er faktisk også rigtig sundt at gøre sig alle disse overvejelser og bekymringer. Du tager din fremtid seriøst, og vil selvfølgelig gerne træffe de helt rigtige valg. Men der er desværre ikke nogen, som kan give dig et svar på hvad der vil ske. Det må tiden vise. Men jeg ved at du heldigvis kan få en masse støtte og hjælp undervejs, hvis du søger denne.

Der kan ske meget fagligt og på andre måder i løbet af din gymnasietid. Og du kan bestemt også ombestemme dig undervejs og vælge en ny vej at gå.

I forhold til dine bekymringer om at bestå dine eksaminer, så lyder det jo som om, at du laver dine lektier, opgaver og forbereder dig godt. Så for mig lyder det virkelig som om, at du gør dit bedste. Og det er virkelig vejen frem.

Hvis der er nogle særlige fag såsom matematik, dansk og fysik som du har meget svært ved, så kunne du måske få noget lektiehjælp til disse fag? Jeg ved at man både kan få lektiehjælp online men også få lektiehjælp hjemme i eget hjem. På nogle folkeskoler og gymnasier er der også en lektiecafe, som man kan deltage i.

Alle dine bekymringer kan også være rare for dig at dele med en studievejleder. På nogle skoler er der en studievejleder, som man kan booke en tid ved. Ellers kan du kontakte en studievejleder via dette link: https://www.ug.dk/evejledning.

Det er vigtigt at du holder fast i dine interesser og drømme for fremtiden. Du kan allerede nu fortælle dine nuværende lærere omkring dit ønske om DTU og Design og Innovation. Måske kan de også give dig nogle gode råd til hvad du kan arbejde ekstra meget med og måske gøre anderledes, for at opnå dine mål.

PS. På DTU foregår en del af undervisningen på engelsk – og meget af læsestoffet er på engelsk. Så det er jo en fordel for dig.

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat