Kære pige på 17 år
Det lyder til, at det har været en turbulent tid for dig på gymnasiet. Jeg forstår, at det er svært og jeg forstår, at du ikke helt ved hvad du skal gøre nu. Derfor er det godt, at du deler dilemmaet, så du ikke skal gå med det selv.
Jeg vil rigtig gerne komme med nogle råd til dig. Men først og fremmest, skal du vide, det er rigtig godt at du er opmærksom, og lægger mærke til, at de her ulykkelige fornemmelser begynder at komme til dig igen. Og så handler du på det. Det er super stærkt gjort.
Mon du har en fornemmelse af, hvad der gør dig ulykkelig i gymnasiet? Du beskriver nemlig flere forskellige ting; Stress, forholdene på gymnasiet, at du ikke fik den ønskede studieretning. Du beskriver også at 2g er hårdt, hvilket du nu også havde forberedt dig på. Det fortæller mig, at du også er realistisk.
Så jeg tænker sådan over: Hvad fylder mest? Hvis det fx er ”den forkerte” studieretning, der simpelthen gør det for surt for dig, så kan du overveje at handle på det. I det tilfælde kan du fx se om man kan flyttes til ny studieretning. Det kunne også være at droppe ud og starte på den studieretning, du gerne vil til næste år. Eller måske på et andet gymnasium?
Jeg ser også i dit brev, at du allerede har snakket med en del af dine venner og familiemedlemmer omkring din situation – og bedt om deres råd. Det synes jeg bare er mega flot og rigtig godt gået, at du har delt det med nogen.
Har du mon snakket med en studievejleder på dit gymnasium? En studievejleder er uddannet til at snakke om de forskellige muligheder for uddannelse, men jo også om de udfordringer, man kan møde i løbet af en uddannelse. Måske det derfor kan være rart for dig at snakke med din studievejleder.
Derudover er der også mulighed for at kontakte ug.dk, hvor der findes eVejledning. Som du sikkert ved findes der jo andre former for ungdomsuddannelser. Måske noget, du vil være gladere for? Eller uddannelser hvor man ikke nødvendigvis skal have gået på gymnasiet først – afhængigt af hvad du gerne vil senere hen i livet.
Du skriver af nogle omgange at du føler dig ulykkelig, ligesom du også skriver ordet “stress”. Jeg tænker derfor, om det mon kan være gavnligt for dig at tage til lægen og få en snak. Lægen har måske mulighed for at hjælpe eller lave en henvisning til eksempelvis psykologhjælp.
Du skriver også, at du dog stadig rigtig gerne vil følges med din klasse, og ikke skulle starte forfra. Det forstår jeg. Og det er et meget svært dilemma og udfordring at stå overfor.
Men du er allerede på vej! Det er nemlig en meget god idé at dele sine tanker, bekymringer og ønsker med dem du har omkring dig. Sådan at du kan finde frem til, hvad der er den bedste løsning for dig. Måske I også kan finde frem til nogle ændringer eller løsninger, så du kan blive glad på dit gymnasium.
I dit brev ser jeg et kæmpe ønske om, at du skal have det anderledes i din hverdag. Jeg ser også, at du enormt stærk! Jeg håber, at du vil bruge det på vejen mod at finde til rette på den uddannelse du er på nu, eller mod en forandring, der måske kan skabe glæde for dig.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
