Kære pige på 11 år,
Tak for dit brev. Sikke et svært dilemma, du står i.
Godt du skriver. Jeg vil gøre mit allerbedste for at hjælpe dig videre.
Jeg ser to sider af sagen:
På den ene side har du det rigtig skidt med hvad, der er sket. Så skidt at du har løjet om det.
På den anden side er du bange for at sige sandheden. Og det kan jeg godt forstå, du har været.
Der er håb forude. Det kan godt blive løst, så du ikke længere behøver at være bekymret, bange og ked af det.
Du er god til at forklare os på BørneTelefonen hvad, der er sket – og det er tydeligt at der er sket noget uheldigt.
Det lyder som en bommert.
Jeg vil fortælle dig, at det er menneskeligt at fejle.
Man går ikke gennem livet uden bommerter.
Vi kommer allesammen til at gøre eller sige ting, som vi fortryder.
Det vigtige er, hvordan vi tackler det bagefter.
Og derfor er det så godt du har skrevet til os. Du er allerede godt på vej!
Du kan stadig nå at få hjælp af de voksne til at komme ud af det her på en god måde.
Det er ikke for sent. Og det vil jeg prøve at hjælpe dig med hvordan du kan gøre.
Du har taget slik fra din venindes taske. Det er tydeligt, at du har det skidt med det.
Når du skriver til os for at få hjælp viser det mig, at du godt ved at det er forkert.
Det viser også, at du har lyst til at ‘gøre det godt igen’ og det vil du godt have hjælp til.
Sejt gået! Jeg ser dit brev til os som en god måde at handle på.
Du tager ansvar. Det kan du godt være stolt af.
I dit brev kan jeg også læse, at du har to andre vigtige evner i din personlige rygsæk:
1) Den ene er, at du er ærlig. Fordi du fortæller os sandheden.
2) Den anden er, at du er modig. Fordi selvom du er bange, prøver du faktisk at løse problemet.
De to egenskaber får du brug for, når du skal tale med dine forældre eller en lærer om det.
Jeg kan godt forstå, du er blevet bange og ikke fik fortalt sandheden i første omgang.
Det kan være svært at sige sandheden. Især hvis man skammer sig og er flov.
Det er tit allersværest at sige sandheden, når man er bange for om man vil få skældud.
For mange børn er det svært at sige sandheden, hvis de tror forældrene fx vil blive sure, vrede, skuffede eller kede af det. Og så lyver de i stedet for. Måske kan du genkende det fra dig selv?
Hvis man kan næsten kan forudse, man vil få skældud, så vil de fleste børn gøre alt hvad de kan for at undgå at fortælle sandheden.
Selv hvis barnet ikke tror det vil få skældud, men at forældrene vil tage det meget alvorligt og være triste over det, kan det være meget svært for barnet at lade være med at lyve.
Jeg fornemmer, at du har blandede følelser.
Det virker som om, du er ked af det, angrer over hvad du har gjort og har dårlig samvittighed. Du er måske også bange for hvad de voksne vil sige til det, hvis du fortæller dem sandheden.
Men du har brug for at de kender sandheden, så de kan hjælpe dig til at løse det på en god måde.
Det lyder som om at du allerede er godt i gang med at skælde dig selv ud over alt det du har gjort eller ikke skulle have gjort.
Du behøver ikke skældud over at du har taget slikket, men hjælp til hvordan både du og din veninde kan komme videre på en god måde.
Du behøver heller skældud over at du ikke fortalte sandheden i første omgang.
Tværtimod har du brug for at dine forældre forstår hvorfor du ikke turde fortælle dem sandheden. At du var bange for deres reaktion.
Jeg tænker, at hvis du nu ikke havde været så bange, så havde du måske sagt sandheden. Gad vide hvad du selv tænker om det?
Kort sagt: Du har brug for støtte fra dine forældre. Ikke skældud. Du er hård nok ved dig selv allerede.
Det viser mig, du går med et tungt hjerte over hvad der er sket. I mine øjne er du en meget samvittighedsfuld pige.
Lige nu har du brug for dine forældre til at hjælpe dig igennem det her på en god måde. De skal støtte dig.
Jeg tænker at de kan hjælpe dig med at få talt med din veninde, Jeres lærer – og måske også dine veninder om hvad, der er sket. På den måde kan I allesammen komme godt videre.
Måske synes dine forældre at det var en bommert og at der ikke er brug for at gøre noget videre ved det.
Mit råd er, at du viser dem dit brev til BørneTelefonen sammen med mit svar.
Du kan tage et screenshot af vores breve og vise dem til dine forældre.
Du kan også sende det til dem på en e-mail eller en SMS.
Så er snakken i gang af sig selv. På den måde kan dine forældre se præcis hvordan du har det.
Samtidig kan dine forældre se, du har brug for støtte og opbakning. De kan se, du har det rigtig dårligt med hvad, der er sket.
Måske vil det gøre, at de vil tage det på en god og rolig måde – også selvom de måske synes, det er alvorligt.
Husk på hvor modig og ærlig du er.
Du har nemlig allerede taget første skridt til at løse problemet ved at skrive til os.
Nu skal du have fortalt hele sandheden.
Så brug dit mod og din ærlighed til at få talt med dine forældre igen.
Jeg tror på, du kan.
Hvis du har brug for at tale med en voksen, du ikke kender inden, så ring til os på 116 111.
Vi vil meget gerne snakke med dig, hvis du har lyst.
Jeg sender dig masser af knus og kærlige tanker.
De bedste hilsner fra BørneTelefonen
