Brev

Snakker ikke med nogen i min klasse

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Det lyder meget ukærligt af din vejleder at spise dig af med, at du “kun” skal gå halvandet år mere med din ensomhed.
Jeg tror simpelthen ikke, at vedkommende ved, hvad det vil sige at føle sig ensom.

Jeg synes, at du skal tale med vedkommende igen og sige, at du ikke kan gå og have det dårligt i halvandet år. Du kan spørge vedkommende, hvad gymnasiet plejer at gøre, eller hvad de er i stand til at gøre, når nogen har det som dig.
Du kan eventuelt også tale med din klasselærer eller den af lærerne, du føler størst tilknytning til, for især det med gruppearbejdet burde der sagtens kunne gøres noget ved.

På nogle gymnasier kører de med faste grupper eller lærerfordelte grupper. Det er ikke uden videre nemt at skulle gå fra gruppe til gruppe og spørge, om man gerne må være med. Det er da faktisk rigtig ubehageligt.
Jeg mener ikke, at gymnasiet kan frasige sig ansvaret for de studerendes trivsel i skoletiden. Det er deres pligt at du trives!

Har du mon talt med dine forældre om det?
Selvom du går i gymnasiet og er på vej til at blive myndig, så er der stadig en del ting, man har brug for voksenstøtte til at klare. Ensomhed og en følelse af at stå uden for fællesskabet er helt sikkert noget af dét, man skal have hjælp til. Det kan man ikke selv løse. Og du har jo faktisk prøvet at løse det ved at fortælle de andre, hvordan du har det – uden at det har ændret sig. Og det er ikke kun dig, der har brug for voksenstøtte. Det har hele klassen, for det er hele klassen, der skal ændre på noget, så der ikke er nogen, der går og føler sig udenfor. Og det kan godt lade sig gøre.

Du kunne eventuelt også tale med din vejleder eller klasselærer om muligheden for at skifte klasse. Det er der masser af gymnasieelever, der gør, når det ikke fungerer for dem i den klasse, de nu er havnet i.
Hvis man har haft en uheldig start eller har mistet sine tætte venner, så kan det være virkelig svært at få fodfæste i en ny vennegruppe, fordi alle grupperne allerede er etableret.
Selv som voksen kan det være svært at komme med i en gruppe, der allerede er fasttømret og har opbygget en bestemt kultur.

Det er altså noget, man skal tage alvorligt, når nogen kommer og fortæller, at de er ensomme og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Derfor skal din vejleder også reagere med hjælp, når du henvender dig.

Hvis det er helt umuligt at få løst problemet på dit gymnasium, synes jeg, at du skal overveje, om du kunne skifte gymnasium. Du skriver, at der er ret langt til dit gymnasium, så måske ligger der noget tættere på eller i en anden retning?
Tal gerne med dine forældre om det!

Det er i hvert fald helt sikkert, at det ikke styrker din trivsel eller dit selvværd, hvis du ikke har nogen at tale med. Tværtimod.
Jeg vil klart anbefale, at du tænker i alternativer, for det er så nemt at få den idé, at der må være noget i vejen med én, når man står uden for fællesskabet. Men det er der altså ikke.

Du er bare sindssygt uheldig at være havnet i en ikke særlig rummelig klasse, der ikke har overskud til at sørge for, at alle føler sig som en del af gruppen. Det er altså klassesammensætningen og bestemt ikke dig, den er gal med.

Har du brug for at tale mere om det, er vi altid klar til at lytte – skriv eller ring på 116 111.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat