Kære pige på 16 år
Tak for dit brev!
Det, at du bliver ked af det, kan nemt handle om, at du har følt dig under pres under arbejdet med projektopgaven.
Projektopgaven i 9. klasse er jo den første afgangsprøve, så det er slet ikke unaturligt, at du bliver stresset eller nervøs.
Det lyder som om, at karaktererne betyder en del for dig, og at du sammenligner dig selv en del med din storebror.
Det kan i mange tilfælde være rigtig godt at sætte sig mål og have ambitioner, men det er samtidig rigtig vigtigt, at det ikke kommer til at styre ens hverdag og trivsel.
Nogle gange kan man komme til at forvente alt for meget af sig selv, eller man føler, at andre forventer en masse, som man måske ikke kan leve op til. Og hvad sker der så? Vil de så blive skuffede? Nej, højest sandsynligt ikke. Men den slags tanker er normale. Her skal man tænke: Hvad er det værste, der kan ske? Ofte vil man opdage, at "det værste" ikke er særlig slemt, men at det mest handler om, at det har vokset sig stort inde i én.
Dejligt at læse du kan tale med dine forældre, bliv endelig ved med det, når du kan mærke noget fylder eller påvirker dit humør. Måske en snak med din bror også kan være en ide, måske han kender til de samme følelser? Og husk så også at livet er andet end lektier og projekter. Giv plads til lidt sjov med familie og venner, måske en cafetur eller se en sjov film, noget der kan lette humøret og fremkalde et smil på dine læber.
I stedet for at lade karaktererne få så stor betydning, for du har jo nogle fantastiske karakterer, hvis det du får fra 7-12, så kunne du øve dig på også at tale om ambitionerne med dine veninder og klassekammerater, og ikke mindst dem, du skal arbejde i gruppe med fremover.
Det er nemlig vigtigt, at man er enige om, hvor meget man vil yde, så man ikke går og bliver irriterede på hinanden, eller føler sig holdt tilbage af hinanden.
Hvis du får talt om de ting, der bekymrer dig, så vil du formodentlig opleve, at du får det bedre. Delt sorg er halv sorg. Altså når man deler sine bekymringer med andre, så bliver de ofte noget nemmere at bære på, fordi du ikke er alene om at bære dem.
Hvis du så kan mærke, at du ikke kan komme af med de følelser, der plager dig, selvom du taler med dine veninder og forældre, så vil jeg anbefale dig, at du sammen med dine forældre tager kontakt til skolens psykolog, som er der for at hjælpe elever, der har det som dig.
Det kan være en særlig god idé, hvis du begynder at føle nervøsitet omkring afgangsprøverne, for han eller hun ved lige, hvordan man kan lære at takle den slags.
Derudover kan du også tage kontakt til BørneTelefonen på telefon, sms eller chat. Så kan du få en snak med en rådgiver, så du helt sikkert får talt med nogen.
Til sidst vil jeg lige sige, at der i stort set alle klasser er nogen, der har det som dig, når 9. klasse er ved at slutte. Det er en tid, hvor man skal sige farvel, en tid, hvor man skal bevise, hvad man har lært, og en tid, hvor man skal til at stå på egne ben. Det er helt normalt, at man kan komme ud af balance engang imellem.
Jeg sender dig en masse gode tanker og ønsker dig held og lykke med resten af 9. klasse og efter sommerferien på efterskolen.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
