Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skoleskift

Hej

jeg er en pige der går i 8. klasse.

Jeg havde gået i min gamle klasse i 8 år og var ved at være lidt træt af den så derfor besluttede jeg at skifte skole. Jeg skiftede så efter sommerferien til en idrætsklasse som er helt ny – altså alle er nye i klassen og ingen kendte rigtig hinanden.

Der er er rigtig mange sjove fordele ved at gå i en idrætsklasse og det er en helt speciel oplevelse.
 
Selve skolen er dog ikke særlig god. Den er meget lille og der er kun omkring 15 elever i klasserne. 90 % af eleverne på skolen er invandrere jeg er slet ikke racistisk men det er alligevel et andet slags miljø end det jeg er vant til.

Allerede anden da vi var i skole begyndte der at danne sig grupper og jeg er ikke rigtig en del af én fordi ingen af pigerne er min type.

Mine forældre var meget bekymrede for om det var en god idé at jeg skulle starte på den skole fordi den som sagt ikke er særlig god og jeg kommer fra en ret god skole. Derfor aftalte vi at jeg skulle se tiden an de første to uger og nu er det ved at være slut på anden uge.

Jeg er ikke særlig glad for skoleskiftet faktisk for selvom det er rigtig spændende at prøve noget nyt så synes jeg der er for mange forandringer og jeg bliver rigtig forvirret af det.

Desuden synes jeg at niveauet i klassen er for lavt så derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at skifte skole igen.

Jeg vil gerne gå i klasse med min bedste veninde og så kender jeg også halvdelen af hendes klasse i forvejen. Det kunne bare være rigtig rart at gå i klasse med nogen jeg kender og bare tage det stille og roligt selvom det jo er en ny skole igen tror jeg at det ville være meget nemmere at falde til. Jeg synes min idrætklasse har været lidt for meget forandring…
 
Men det jeg er i tvivl om er om det er en god beslutning at skifte skole igen? Måske kommer jeg til at savne idrætsklassen?

Og hvad vil alle ikke tænke når jeg nu lige har fortalt at jeg går i en idrætsklasse og så skifter jeg bare skole igen?

På forhånd tak for svaret

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

 
Kære du,
Jeg kan godt se, at det er en lidt svær situation, du er havnet i – men samtidig lyder det til, at der nok skal være en løsning, som kan gøre dig glad og tryg igen.
Jeg tænker, at det er ret sejt at skifte skole efter otte år i den samme klasse.. men som du selv skriver kan man jo trænge til luftforandring? Og nu har det så ikke helt levet op til de forventninger du havde? Har du prøvet at tænke tilbage på, hvad det var du ønskede at få ud af det skoleskift? Har du mon fået indfriet nogle af de ønsker? Og er det, du har fået opfyldt så mere værd, end det du ikke har fået opfyldt? Det kan måske hjælpe dig i din beslutningsproces at stille sådan nogle spørgsmål til dig selv – så du bliver helt skarp på, hvad der er vigtigt for dig i dit skoleliv og hvad du forventer både af din klasse og af skolen som helhed.
Det lyder egentlig til at være meget fedt i selve klassen, når du fortæller, at det er sjovt og nogle specielle oplevelser..
Men på den anden side beskriver du nogle omstændigheder, der ikke lyder helt super.. og det er dér jeg tænker, at du måske bliver nødt til at lave en liste med plusser og minusser over den skole du går på nu. Hvis der skulle være flere minusser, så du overvejer et skoleskift, kunne det måske være en god idé at kigge på om der vil være nogle af de minusser, som forsvinder ved at skifte til din venindes skole? For det vil være rigtig ærgerligt hvis du om en måned står på en ny skole og ikke synes det er, hvad du forventede, kan du følge mig?
Når du skriver at du kan føle dig lidt forvirret over forandringer, er det måske en god idé at tænke du også kan få samme oplevelse på din venindes skole.. selvom du kender en del af eleverne er der mange nye ting at forholde sig til når man skifter skole, så måske du kan forvente også dér at få en følelse af at være lidt forvirret i starten... det er jo helt almindeligt at føle sig forvirret når man begynder et nyt sted - det tager lidt tid før man er helt så tryg som på den gamle skole. Det hjælper dig hvis der på skolen er tænkt over hvordan det er at være den nye i klassen, hvordan man inviterer nye med indenfor i venskaber, hvordan lærerne byder dig velkommen, rundvisning og hvad der nu kan være vigtigt. 
I forhold til hvad andre tænker, tror jeg, du bliver nødt til at ignorere det og fokusere på, hvad der gør dig glad og giver dig en god fornemmelse i maven, når du skal af sted til skole hver morgen. Hvordan du oplever det at gå i skole nu kan komme til at præge din motivation og lyst til at læse videre, så jo bedre vilkår og rammer du kan give dig selv nu for at få den bedste skoleoplevelse jo bedre.  
Du og dine forældre har jo lavet en ret fin aftale, så det lyder ikke til at være det store problem at tale med dine forældre om, at det måske ikke var den rigtige løsning med idrætsklassen. Spørgsmålet er måske om de synes det er en god idé at skifte skole igen eller om de tænker, du skal tilbage til din gamle klasse? Har I haft tid til at tale om det?
Jeg får en fornemmelse af, at du næsten har taget din beslutning om, hvad du gerne vil gøre.. så når du har haft tid til at tænke det hele igennem, tænke forventninger og ønsker igennem, lave en plus / minus liste, er det måske tid til at tale med dine forældre om, hvad du tænker er den bedste løsning og hvorfor.. Så kan I forhåbentlig ud fra det, finde en løsning, hvor du føler dig hørt og får en følelse af, at det er den rigtige beslutning.
Jeg håber, at det har givet dig lidt flere vinkler på det..
Held & lykke med din beslutning,
Bedste hilsner fra
BørneBrevkassen
 
 
 
 
 
 
 
 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat