Brev

Skoleskift

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Du har sendt dit brev til Børn Hjælper Børn. En fra BørneTelefonen har besluttet, at det er bedst, at du får svar af en voksen rådgiver. Vi håber, at du alligevel vil kunne bruge svaret. Dit svar kommer her:

Kære pige på 14 år

Tusind tak for dit brev! Hvor er jeg glad for at du rækker ud efter hjælp ved at skrive herind. Det er mega sejt gjort!! Jeg ved det kræver stort mod at turde fortælle om de ting, der er svære. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig lidt på vej med hvad du kan gøre.

Du fortæller du ønsker at skifte skole, da du ikke føler du passer ind i din klasse. For nylig er nogle af drengene begyndt at gøre grin med både dit udseende og hvad du spiser. Og det er ikke okay!

Din lillebror er begyndt til Rockband på en skole der ligger tæt på hvor I bor. Der kunne du godt tænke dig at gå i stedet, men er bange for at møde nye mennesker og for hvad de vil synes om dig.

Derfor overvejer du om du skal vente med evt. at besøge skolen til du får en kontaktperson der kan tage med dig.

Kære du – jeg kan godt forstå at du ikke har lyst til at gå i en klasse hvor du føler dig gjort til grin. Jeg kan bestemt godt forstå, at de andres kommentarer påvirker dig og gør dig bange for andres meninger om dig. Det er ikke okay at du ikke har det godt i din klasse og det er skolens ansvar at sørge for du er tryg, har det godt og bliver behandlet med respekt i din klasse.

Derfor tænker jeg på, om du mon har fortalt nogen voksne omkring dig, hvordan du har det i skolen og at du har lyst til at skifte skole?

Du skriver at du venter på at få en kontaktperson der kan hjælpe dig. Det fortæller mig at du måske ikke har sagt noget om det til dine forældre eller din lærer. Har jeg mon ret i det?

Jeg kan godt forstå at du gerne vil have en voksen til at hjælpe dig med et evt. skoleskift. Det er en stor ting og ikke noget du kan eller skal stå med alene.  Men som jeg læser dit brev så har du ikke haft det godt i din klasse i lang tid og du ved ikke hvornår du får en kontaktperson. Er det mon rigtig forstået?

Derfor synes jeg at du skal prøve at finde en voksen omkring dig nu, som du kan fortælle hvordan du har det med din skole/klasse. Hvad tænker du mon om den idé?

Jeg ved godt at det er vildt svært at bede voksne om hjælp og fortælle hvordan man virkelig har det. Men som sagt er det skolens ansvar at sørge for du har det godt i din klasse og ikke bliver drillet. Derfor vil det være rigtig godt hvis du får sagt til fx din klasselærer at du ikke trives i klassen eller dine forældre.

Hvis du synes det er for svært at fortælle, kan du måske skrive nogle stikord ned, eller måske vise din lærer dit brev og vores svar. Der har du jo allerede beskrevet så fint hvordan du har det. Kunne du mon have mod på det?

Du kan evt. også finde nogle ideer til hvordan du kan starte en svær samtale ved at se videoen her

Du fortjener at have det det godt og det skal de voksne tæt på dig hjælpe med!  Hvis du slet ikke føler du har nogle voksne omkring dig, du kan snakke med om det, har du mulighed for at få hjælp ved din egen kommune. Her kan du ringe anonymt og fortælle hvordan du har det – både i din klasse og derhjemme hvis du har brug for det. De kan hjælpe med at finde den bedste løsning for dig. Du kan læse mere om det her:  Anonym rådgivning i din kommune.  

Jeg forstår godt hvis du synes det virker for svært og uoverskueligt, men du har jo allerede taget det første skridt ved at skrive herind, hvordan du har det i skolen. Det har krævet mod og styrke og jeg tror på du kan finde det frem igen og sige det højt til en voksen omkring dig, så du hurtigt kan få hjælp.

Jeg håber i hvert fald at du kan bruge noget af det jeg har skrevet, så du snart kan få det godt igen.

Husk at du kan kontakte BørneTelefonen døgnet rundt på 116111. Enten på sms, chat, opkald eller brev hvis du har brug for at snakke med en voksen.

Med ønsket om alt det bedste

Fra BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat