Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skoleskift

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Mange tak for dit brev. Du står lige nu over for nogle stærke følelser omkring skolegang og trivsel og det har en stor betydning for hvordan man kommer igennem sine hverdage. Du er rigtig god til at sætte ord på din situation og jeg kan godt forstå, at det fylder meget hos dig. Når jeg læser dit brev, kan jeg også fornemme hvor vigtigt dette er for dig.

At flytte skole bør faktisk være en velovervejet beslutning. Det er en god idé at overveje situationen nøje, for det er ikke sikkert, at det som har været svært på den gamle skole nødvendigvis bliver lettere på den nye.

Omvendt kan et skoleskift også føre noget godt med sig. Man får mulighed for at danne nye relationer og møder nye lærere, som har andre måder at undervise på.

Nogle forældre kan måske være nervøse for et skift meget sent i et skoleforløb – de ved, at det tager tid at falde til. Det vil kræve en del opmærksomhed at indgå i nye relationer og fagligt er klassen måske et helt andet sted.

Derfor synes jeg, at du skal overveje om det er altafgørende for dig at flytte skole et halvt år før du skal afsted på efterskole. Et halvt år går hurtigt og så er du afsted…hvis du alligevel tænker, at tanken om at blive ikke er til at holde ud, så synes jeg, at du skal snakke med dine forældre igen.

Måske har dine forældre ikke helt forstået hvorfor dette er så vigtigt for dig. Du beskriver at du overvejer at pjække for at få dem til at forstå – jeg tror at det er bedre måske skrive et brev til dem, som du også har gjort til BørneTelefonen. Et brev hvor du beskriver hvorfor det er vigtigt for dig at flytte skole og hvad det vil betyde for dig. Når de har læst det, kan I sammen snakke om det, som du har skrevet og måske vil det hjælpe dem til at se det hele fra dit perspektiv.

En anden mulighed kan være, at du snakker med en af dine venners forældre. De ved jo hvordan et skift har været for deres barn og måske kan de støtte dig og hjælpe dig, når du skal snakke med dine egne forældre.

Hvis dine forældre ikke mener, at et skoleskift er det rigtige kan du måske prøve at vende situationen til noget positivt alligevel; du kan engagerer dig fagligt når du er i skole og sørge for at lave en masse aftaler med dine venner fra den anden skole, når du har fri – måske kunne det være god løsning trods alt.

De bedste ønsker fremover fra

BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat