Skoleproblemer
Hej.
Jeg er en pige på 18 år, som går på gymnasium i 3.g og har musik som linje.
Jeg har problemer i min klasse som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal håndtere og gøre ved.
Min klasse har to linjer. Den ene er musik og den anden matematik. Så vi er lidt langt fra hinanden rent fagmæssigt. Ikke fordi der er noget galt i det, men pga. denne opdeling er vi ikke sammen så tit. Det er få fag som vi har sammen.
Vi er en meget opdelt klasse og det er det som er problemet. Os som går på musiklinjen føler sig uden for. Vi er en minoritet i forhold til de andre, da vi kun er 8 og de andre er 20.
Os på musik har det rigtig godt sammen, hvertfald de fleste af os. Men vi begynder at få et værre forhold til resten af klassen. Vi bliver holdt udenfor og respekten for os er næsten ikke eksisterende.
Vi føler os ikke hjemme i vores egen klasse, vi er utrygge når vi er samme med de andre. Og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.
Vi har prøvet at snakke med vores klasselærer, men han ved ikke rigtigt hvad han skal gøre så ansvaret bliver bare lagt tilbage på os.
Jeg har næsten ikke løst til at møde op til de timer som vi skal havde med resten af klassen fordi det er så ubehageligt at være sammen med dem.
Så jeg håber allerførst at mit problem er forståeligt for jeg har virkelig brug for et råd til hvordan jeg kommet igennem mit sidste år i gymnasiet.
Jeg har det super fedt med mine venner som også går på musiklinjen, men det er bare psykisk trættende at skulle bekymre sig om resten af klassen.
Hilsen en meget træt elev