Kære pige på 10 år
Hvor er det godt, at du beder om hjælp fra de voksne, når du kan mærke at noget fylder meget.
Når jeg læser dit brev, kommer jeg meget til at tænke over, hvordan du og din lærer mon taler sammen om det, der er svært. Du skriver, at dine forældre har talt med din lærer. Men har du mon selv haft en samtale – bare du og din lærer?
Ofte så løses problemer mellem to personer bedst ved, at de to taler direkte med hinanden. Kan du mon følge mig i det?
Derfor vil mit forslag til dig være, at du siger til din lærer, at du gerne vil tale med hende. Bare jer to. Du kan måske spørge hende, hvornår det passer hende, at I får lidt tid sammen.
Når så I skal have jeres samtale, vil jeg foreslå, at du fortæller hende, hvordan du har det. Jeg vil også foreslå, at du starter med at sige: “Der er nogle ting, som jeg har brug for at fortælle dig. Og jeg har brug for, at du lytter og ikke afbryder mig.”
Hvordan ville det mon være for dig, at fortælle hende, at du synes, at hun er skrap? Og at dine oplevelser i hendes timer stadig fylder så meget, at du mister lysten til at tage i skole?
Jeg vil foreslå, at du derefter slutter med at sige: “Jeg er ked af det, og jeg vil gerne have din hjælp til at få det godt i dine timer igen.”
Jeg kan godt forstå, hvis det føles som et svært råd at følge. Men jeg foreslår det, fordi jeg tror på, at det vil hjælpe. Jeg foreslår det også, fordi jeg tror på, at din lærer ønsker, at du skal have det godt i hendes timer, og at hun derfor gerne vil høre, hvad du har at sige.
Lærere er uddannet til at vide, at det er vigtigt, at børnene har det godt i skolen. Derfor bør din lærer også være rigtig interesseret i at høre, hvordan du har det og i at hjælpe dig til at få det bedre.
Jeg ved godt, at du synes det er svært at sætte ord på, hvad det præcis er med din lærer, der gør dig ked af det. Men det er helt okay. Og det er også okay, hvis du ikke kan svare på alle de spørgsmål, som læreren stiller.
Måske kommer det lige så stille til dig, efterhånden, som I får talt sammen. Og det er også din lærers opgave at tænke over, hvad der kan gøres anderledes, så du kan blive glad igen.
Jeg synes, at du har sat mange gode ord på det i dit brev til BørneTelefonen. Hvis jeg var din lærer, så ville jeg godt kunne hjælpe dig ud fra de ord, som du har skrevet her. Så det kan også være, at du kan vise din lærer dit brev?
Hvis det ikke dur for dig at tale direkte med din lærer, så vil jeg foreslå, at du taler med en anden voksen. Kunne der måske være en anden lærer, som du er mere tryg ved?
Så kunne det være, at du kunne tale med den lærer og få vedkommendes hjælp til at tale med din historie/kristendomslærer.
Hvis det heller ikke dur, kunne du så tale med din mor og far igen? Jeg synes det er vigtigt, at der er nogle voksne, der får at vide, hvor svært du har det med din skole lige nu. Det kan også være, at dine forældre kan prøve at tale med læreren igen, hvis det er det, som du føler dig mest tryg ved.
Det virker nemlig ikke som om, at du føler problemet er løst. Når du har det sådan, så tyder det på, at du har brug for mere hjælp til igen at blive glad for at gå i skole.
Jeg håber rigtig meget, at du får talt med en voksen, så skolen igen kan blive et rart og trygt sted for dig.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
