Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skolen

Er jeg for dum til at gå på gymnasie?

Hej Børnebrevkassen.

Jeg er 15 år, går i 9. klasse og er bange for at jeg ikke er klog nok, til at kunne følge med på gymnasiet, men for klog til at gå i 10. klasse.

Jeg går på en privatskole, og niveauet er ret højt.

Mit sociale liv er helt i top og jeg har det godt, men mit matematiske niveau er meget lavt.

Tysk er jeg heller ikke god til.

Det lyder måske ikke af et stort problem, men hvor ville jeg blive taknemlig, hvis jeg fik et svar fra en der ved noget.

Hilsen den skoletrætte og forvirrede unge.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år
Tak for dit brev herind til BørneBrevkassen, det er godt du skriver herind til og fortæller om din tvivl og usikkerhed i forhold til dine fremtidige skolevalg.
Jeg kender ikke noget til dine karakterer eller fremmøde og forberedelse til undervisningen, men det jeg spekulerer over er, at du underskriver dig som ”skoletræt”. Er du i 9. klasse skoletræt, er det muligvis ikke det bedste valg, at tage direkte på gymnasiet, hvor der kommer temmelig meget hjemmearbejde. Du spekulerer på om du er for klog til at tage 10. klasse, det er der ikke nogen der er. At tage 10. klasse kræver det samme som andre trin i skolen, og karaktererne gives stadig ud fra en vurdering på 12 trins skalaen.
Kender du nogen børn, der er blevet smidt ud af skolen fordi de viste sig at være for kloge til at gå der ;0) …? 10. klasse valget har ikke noget at gøre med om du er klog eller mindre klog, det bygger på ganske andre ting.
Rigtigt mange 10. klasser tilbyder anderledes undervisning og andre valgfag end der er mulighed for i 9. klasse, er der måske også det på din skole…? Nogen fortæller, at 10. klasse kan opleves lidt ligesom en efterskole fordi der er andre fag at vælge. Måske vil det være godt at se nærmere på hvad et år i 10. klasse indeholder. Der er også mange børn, der vælger at tage 10. kl. på en efterskole. På efterskolerne er der mulighed for, at få rigtigt mange spændene supplerende fag i 10. kl. fordi der ikke er så mange obligatoriske timer, har du tænkt over det som et pusterum…? Du kan evt. kigge mere på www.efterskole.dk og se de mange muligheder der er.
Er det en ide for dig, at tale med din skoles studievejleder…? Din studievejleder kan fortælle dig mere om, de muligheder der er  lige der hvor du bor. Jeg tænker også, det er nogle overvejelser du bør vende med dine forældre, hvordan mon de oplever dig i forhold til engagement i skolearbejdet.
Endelig skal din klasselærer i løbet af 9. klasse give dig en vurdering af, hvordan du virker i forhold til uddannelsespararthed. Det er et mærkeligt ord, det dækker over eksempelvis modenhed, engagement, fagligt stanpunkt og i det hele taget din holdning til skolegangen. Måske kan du allerede nu fortælle din klasselærer om dine bekymringer og tvivl i forhold til skolevalget næste år, er det en ide tænker du…?
Har du brug for at vende dine overvejelser med en rådgiver, er du også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111.
Mange kærlige hilsner
BørneBrevkassen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat