Brev

Skole skift ??

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 10 år.

Tak for dit brev og tusind tak for dine søde ord om BørneTelefonen. Det er dejligt at høre!

Jeg kan godt forstå, at det kan gå hen og blive en lidt svær situation, hvis du kommer ind på skolen.

Igennem livet kan man opleve, at skulle vælge mellem to muligheder som er gode på hver sin måde. Det kan man kalde et dilemma. Og det lyder som om, at begge skoler vil være gode for dig, fordi du taler godt om begge steder. Det er jo skønt, at det er sådan! Faktisk er det en super god evne at have, at kunne fokusere på det positive ved begge steder. Den evne skal du holde fast i, for den vil sikkert kunne hjælpe dig i mange situationer. 

Måske vil der gå noget tid, før der er plads på skolen. Så det kan være, at du kan gemme bekymringerne lidt endnu. Men jeg tror, at når du en dag skal vælge, så bliver det spændende og lærerigt, lige meget hvad du vælger at gøre. Hvis du skifter skole, så kan du stadig holde kontakten med dine gamle klassekammerater. I kan mødes, du kan besøge skolen, I kan skrive sammen eller skype. Hvis ikke du skifter skole, så kan du stadig lave musikalske ting. Du kan måske gå til noget, finde et band eller et kor. Det ene udelukker ikke det andet. 

Måske kan du tale lidt med dine forældre om det, dine skolekammerater og hende du kender, som er flyttet over på den anden skole. Med tiden kan det være, at du bliver mere klar på din beslutning.

Mange gange held og lykke. Jeg forestiller mig, at det bliver godt, lige meget hvad du vælger at gøre. 

Mange hilsner fra BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat