Brev

Skole er for meget

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Det var godt du skrev, for jeg kan læse, at du tumler med nogle ting lige nu, som er svære. Du skriver ligefrem, at du ” vil ærligt talt bare dø end at gå mere i skole” . Det er stærke ord og et klart udtryk for, at du ikke har det godt.

Jeg synes, det er stærkt af dig, at du er så reflekteret omkring, hvordan du har det, og at du ikke vil have have det sådan mere. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe dig.

Jeg kan godt forstå, at du kan blive bange ved tanken om at dumpe, når du gerne vil ind på gymnasiet. Og jeg tænker, at det må være svært, at gå med den nervøsitet alene.

Måske tager jeg fejl, men når jeg læser dit brev fornemmer jeg, at du indtil nu har prøvet, at give folk omkring dig et indtryk af, at du har det godt, selvom det ikke er tilfældet lige nu.

Mange unge på din alder oplever et stort pres over at skulle præstere med gode karakterer og kan opleve, at det de gør ikke er godt nok. Måske du ikke er den eneste i din klasse, som går og er nervøs, selvom det udadtil virker til, at det går godt for alle de andre?

Det kan være, at andre fra klassen har de samme forventninger og bekymringer som dig. Så måske det ville være rart at snakke lidt med dem om det?

At gå i skole er en rigtig stor del af ens liv, når man er 16 år. Så når man ikke har det godt i skolen, kan det godt påvirke, hvordan man har det generelt. Og det hele kan jo ende med at blive en ond cirkel.

Det kan være rigtig svært, at gå alene med de følelser. Nogle gange kan ens venner og familie ikke se, at man har det dårligt, og de giver derfor ikke den støtte man har brug for, selvom de måske gerne ville. Sådan lyder det til at være for dig.

Du skriver, at dine forældre tror det er enkelt, at få gode karakterer. Og det lyder til, at du faktisk heller ikke har fået talt ærligt med dem om, hvor skidt du har det. Mon ikke de bedre ville kunne forstå, at det er svært at få gode karakterer, når man ikke har det godt?

Hvordan ville det være for dig, at smide masken og vise nogen, hvordan du har det? Sådan at den onde cirkel kan brydes.

Ville du kunne vise dine forældre dit brev og mit svar? Du kunne printe det ud og lægge det på køkkenbordet.

Det kunne også være en mulighed, at tage en snak med din lærer om det. Det er ikke sikkert, at din lærer ved, at du er ekstra udfordret for tiden. Du kunne bede din lærer om en snak og fortælle, at du har et svært og er bange for at dumpe. Så kan det være, at du og din lærer, kan lægge en plan for, hvordan I takler de næste par måneder, så du kommer godt igennem 9. klasse.

Selvom det er svært lige nu, så fornemmer jeg, at du er en dreng som gerne vil klare sig godt, og som gerne vil have det godt. Det er super sejt, at du søger hjælp for at tingene skal blive bedre. Du formulerer og forklarer dig også godt. Det er en styrke, som du kan bruge til, at sætte andre ind i, hvordan du har det. Og hvordan de bedst kan hjælpe dig.

Du er velkommen til at skrive igen. Du kan også ringe eller SMSé til BørneTelefonen på 116111.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat