Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

skole

hej bb

er en “fed” dreng

JEG HADER IDRÆT I SKOLEN

SKAL MAN HAVE/VÆRE MED TIL IDRÆT I FOLKESKOLEN

PS ER 14 ÅR

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år Tak for dit brev, hvor du kort og præcist får forklaret, at du ”hader idræt”. Jeg er ked af at læse, at du ikke bryder dig om idræt, så jeg håber, at mit svar måske kan give dig nogle ideer til, hvad du kan gøre, så det ikke er noget, du skal gå og hade mere. Det er der nemlig ingen, der kan holde til i længden.  Du spørger, om man ”skal være med til idræt” – og det skal man. I Danmark har vi det, der hedder undervisningspligt. Det betyder, at man skal undervises i de forskellige fag, som man har i folkeskolen. Det betyder dog ikke, at man absolut skal gå i skole, men man skal altså undervises i faget. Du har måske hørt om nogle børn, der bliver undervist hjemme for en tid?! Det er et eksempel på børn, der har undervisning, men som ikke går i skole, som du gør. Jeg tænker nu ikke, at det er aktuelt for dig at undersøge, om du kan blive undervist derhjemme, men derimod skal du måske have nogle ideer til, hvordan du kan få ændret dit ”had” til faget.  I brevet skriver du, at du er ”fed”, men du skriver ikke, om det er derfor, du ”hader” idræt? Det kan være lidt grænseoverskridende at skulle lave idræt og gå i bad med sine klassekammerater, hvis man har det lidt svært med sig selv og sit udseende. Måske er det en af årsagerne?! Sådan er der mange børn, der har det. Indimellem har vi så meget fokus på at ”dømme” os selv. Vi føler måske ikke, at vi ser ud, som vi burde. Måske føler vi os for tynde eller for tykke? Det er rigtig ærgerligt, for det kan fylde så meget, at vi – uden at ville det – kommer til at hade os selv, og det kan vi ikke bruge til noget godt! Men derimod kan man forsøge at få noget hjælp, så man kan få det godt med sig selv. Måske har du brug for at tale med nogle voksne om, hvordan du går og har det? Fordi det handler om din skole, er det oplagt, at du taler med dine lærere om det, men det kan også være, at du hellere vil starte med at tale med fx dine forældre om det?  De fleste idrætslærere har haft mange andre elever, som måske ikke brød sig så meget om deres fag – og måske har de nogle gode råd eller nogle aftaler, som I sammen kan lave, der kan være med til, at du kommer til at få nogle gode oplevelser med idræt? Det er helt almindeligt, at man indimellem har nogle forløb, fx i idræt, som man måske ikke er så god til eller måske synes er kedeligt. Men heldigvis er faget jo meget mere – og nogle gange hjælper det faktisk, hvis man prøver at se, at faget ikke kun er én ting, men derimod prøver at få øje på, at faget er meget bredt og byder på mange forskellige områder.  Husk også at tænke på, at skolen heldigvis ikke kun er idræt, men derimod meget andet. Det vigtige er derfor ikke, at du nødvendigvis skal være verdensmester til idræt, men derimod at du får et ok forhold til idræt, så du ikke skal hade de dage, hvor du skal have idræt. Nogle af dine klassekammerater har det måske på samme måde, som du har det til idræt, når de fx har matematik. Her er det måske dem, der ikke rigtig føler sig "hjemme". Hvis du har mod på det, kan du jo prøve at spørge nogle af dine kammerater, om der er noget de hader, ligesom du indimellem kan have over for idræt?!  Afslutningsvis vil jeg kort komme med nogle ideer til, hvordan du måske kan få et andet syn på dit krop. Nogle gange kan det hjælpe, hvis man fortæller andre, hvordan man har det. Det er slet ikke sikkert, at din omgangskreds ved, hvordan og hvad du føler om dig selv. Hvis man fx gerne vil tabe sig, er det vigtigt, at man får støtte fra sin omgangskreds. Det kan både være skolekammeraterne, dine forældre, lærere og måske nogle helt andre, som du selv har i tankerne? Jeg ved også, at de fleste skoler har en sundhedsplejerske tilknyttet. Ofte er det også en, som man kan tale med. Måske har hun nogle gode ideer? Du er også meget velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for det. Jeg håber, at mit svar måske har givet dig nogle ideer til, hvad du kan gøre, så du ikke fortsat skal gå og være ked af idræt?! De bedste hilsner BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat