Brev

skole

hjeg ville spørge om hvad jeg skal gøre når jeg ikke har det godt i skolen og jeg har alerede nok problemer det er meget svært vi er nemlig 5 børn så der er ikke altid tid til mig for der er kun min mor og jeg syntes alt i skolen er træls og det er bare svært for mig fo jeg prøver at være glad men der er så mange ting og det gør det svært at kunne gøre det helle

pliss!!!!!!!!!!!!!! læs mit brev jeg vil gerne blive hørt

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år, der gerne vil blive hørt.

Tak for dit brev, hvor du skriver at alting er træls i skolen. Jeg kan forstå, at du har mange søskende og din mor er alene med jer.

Jeg kan godt forstå, at du føler det kan være svært at blive hørt, når du har 4 søskende. Jeg kan forestille mig, at det er svært at få al den opmærksomhed, I allesammen sikkert gerne vil have, når I er så mange om at dele den.
Nu ved jeg jo ikke, hvorfor du ikke har det godt i skolen. Er det mon fordi du føler dig udenfor, og ikke har nogen venner?. Eller er det fordi du synes det er svært at følge med i undervisningen ? Er stemningen dårlig?

Uanset hvad lyder det som om, du ikke er glad for at gå i skole. Og sådan skal det selvfølgelig ikke være - derfor er det godt, du skriver for at bede om hjælp!

Selv om du ikke føler, din mor har tid til dine problemer, tror jeg alligevel, det nok vil være en god ide at fortælle hende om, hvordan du har det. -Hvis du altså kan det..? Så kunne din mor måske bagefter ringe til din klasselærer, og få en snak med vedkommende.

Ellers vil jeg foreslå dig at tage fat i en af dine lærere. Er der en af dem, du godt kan lide, og som du måske kunne snakke med eller vise dem brevet til BørneBrevkassen sammen med svaret? 
Jeg ved faktisk, at rigtig mange børn i perioder oplever, at de er meget kede af at gå i skole. Det kan være fordi, de ikke synes de er dygtige nok. Det kan være fordi de bliver drillet eller holdt udenfor. De føler måske heller ikke at lærerne forstår dem, og de kan føle sig uretfærdigt behandlet.

Heldigvis er det ofte kun i en periode, de oplever disse ting i skolen. Hvis de voksne omkring dem opdager det og hjælper med at ændre på tingene ser alting tit lysere ud, og de bliver igen glade for at gå i skole.

Du skriver, at du har problemer nok allerede, og at tingene kan være svære. Jeg vil derfor foreslå dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor du kan tale med en voksen, som vil spørge ind til dine problemer, og som kan give dig gode råd.

Venlig hilsen BørneBrevkassen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat