Kære pige på 14 år.Tak for dit brev. Det er super sejt af dig, at du er så målrettet allerede nu. Du har nemlig fat i den lange ende, når du godt ved, at din udfordring er at række hånden op.Når dine lærere skal vurderer dig og dine kammerater, kender de jer måske allerede godt, fordi de har haft jer i klassen igennem mange år. Når de skal give jer karakterer, skal de vurdere den præstation de ser, og ikke det de måske ved, I indeholder af viden.Derfor er det også super godt af dig, at du gerne aktivt vil gøre noget for at vise dine lærere det, du indeholder. Hvordan mon du generelt har det med at gå i skole? Er dine pauser gode? Hvordan mon du har det med dine venner og dine lærere?Når jeg spørger om det, er det fordi det kan være, at du ”sidder fast i en rolle” i klassen, som en der ikke rækker hånden så meget op... Når det er sagt, er der rigtig mange børn, der har det ligesom dig. Det med at række hånden op, er ligesom meget andet af det, der sker i klasseværelset, en del af hele det spil, der kan foregå. Hvem har mon rollen som den, der larmer i din klasse? Mon vedkommende har det godt med det altid, eller kan det tænkes, at vedkommende gerne vil ændre det, men ikke har det samme mod og den samme målrettede vilje, som du har?Sådanne ændringer kan være svære at lave alene, og derfor tænker jeg, det kan være en mulighed for dig at tale med dine lærere om det. Måske kan I sammen lægge nogle strategier, der kan være med til at trække dig i en anden, mere aktiv retning. Kan I måske aftale, at du bliver hørt i hver dansktime eksempelvis, også selv om du ikke har hånden oppe? Det at du siger noget på klassen, kan godt give skubbet til at du ”tør” række hånden op igen. Det kan også være matematiklæreren, og du kan aftale, at du bliver hørt når I retter, arbejder i mindre grupper, eller måske noget helt andet?Kan I sammen lave en periode på eksempelvis to uger, hvor I bevidst afprøver en aftale, efter de to uger hvad er så næste mål?Selv om det er en udfordring, du skal overvinde i skolen, tænker jeg det kan være en god ide, hvis du fortæller en anden voksen om det. Måske kan du tale med dine forældre om det? På den måde kan du have nogle derhjemme, der kan spørge til, hvordan det er gået.Hvis det ikke er noget, du lige tænker passer at tale med dine forældre om, kan du så måske selv komme i tanke om en anden voksen, det kan være?Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver om, hvordan du har det.Mange kærlige hilsnerBørneTelefonen
