Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

skal jeg være bange?

Brevet er anonymiseret af Brevkasseredaktionen 

Hej …. jeg er en 16 årig pige.
Det er meget i medierne om, hvor forfærdeligt det er på Herlufsholm og hvordan nogle har været udsat for vold og alt det der. Det gør mig lidt bange for, om det vil ske, når jeg skal på kostskole.

Jeg skal dog ikke på Herlufsholm , men jeg skal på kostskolen efter sommerferien. Jeg ved, at de også har haft lidt af sådan en kultur som Herlufsholm, men jeg tror den ikke er der mere. Jeg ved det faktisk ikke helt og det gør mig helt skræmt, om det egenligt var det rigtige valg jeg tog.

Jeg gider ikke blive udsat for vold eller sådan noget, så håber i kan hjælpe. Skal lige siges at jeg glædede mig helt vildt, indtil den der dokumentar kom på Tv2 og da jeg fandt ud af at de havde haft en ligne kultur på min kostskole.

hilsen den skræmte pige

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år,

Mange tak for dit brev. Jeg kan læse, at du har hørt om, at der er sket ubehagelige og uhyggelige ting på kostskolen i Herlufsholm. Det kan jeg godt forstå gør dig bekymret for, om du kommer til at opleve det samme på din kommende kostskole efter sommerferien.

På en kostskole kommer der mennesker fra forskellige steder i verden. Nogle kommer fra lande i Asien, andre Europa og andre fra USA. En af kostskolens vigtigste opgave er derfor at ryste jer sammen og sørge for, at der er sunde og hyggelige fællesskaber. Det ved jeg, at mange kostskoler går rigtig meget op i. Det lyder som om, at Herlufsholm Kostskole har klaret denne opgave rigtig dårligt, og at der derfor er et usundt miljø.

Alligevel er det vigtigt at huske på, at der er rigtig mange kostskoler, som fungerer rigtig godt. På kostskoler udvikler mange unge venskaber for livet og får en masse sjove og gode oplevelser med derfra. Derudover er det et godt springbræt, hvor man lærer at flytte hjemmefra og stå lidt mere på egne ben uden ens forældre.

Du skriver også i dit brev, at du har glædet dig meget til at komme på kostskole. Det kan jeg rigtig godt forstå! Jeg kommer til at tænke på, om du har mod på tage derop og besøge din kommende kostskole? På den måde kan du få en oplevelse af, hvilket miljø der er og måske snakke med nogle af de unge, som allerede bor der. Du kan for eksempel bede dine forældre om at skrive til en kostskolelærer og spørge, om det er muligt for dig at komme op og se kostskolen, før du begynder til sommer. Giver det mening for dig?

Når du gør dig tanker om, om kostskole er noget for dig, fortæller det også mig, at du er reflekteret omkring dine egne valg og kender dine egne grænser. Det betyder, at du ved, hvor din grænse går, og det kan hjælpe dig med at tage de rigtige beslutninger for dig selv. Det er en rigtig vigtig proces, hvor du lærer dig selv at kende og udvikler dig. Det er en vigtig proces.

Jeg håber, at mit brev giver dig lidt ro i maven. Når vi ikke hører om, hvordan det går på de andre kostskoler betyder det nok, at det går godt.

Hvis du stadig er i tvivl og nervøs om din beslutning, kan det måske være en god idé at tale med dine forældre om at tage op og besøge din kommende kostskole.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat