Kære Pige på 13 år,
Jeg kan forstå på dit brev, at du er i tvivl om hvorvidt du skal prøve at skifte skole. Som jeg læser det, så er det mangel på venskaber, som får dig til at overveje et skoleskift. Er det mon rigtigt forstået? Du skal vide, at du langt fra er den eneste som har kontaktet os med sådan et problem. At have venner betyder ekstremt meget. Især imens man går i skole. Så jeg kan virkelig godt forstå, at det fylder meget for dig.
Til en start, så vil jeg lige rose dig for at kunne sætte ord på problemet og bedt om råd. Det er nemlig første skridt imod en løsning. Har du tænkt over hvor godt klaret dét er?
Du skriver i dit brev, at du ikke har så mange venner og at det måske kan skyldes, at du er lidt stille og genert. Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er svært at få nye venner, når du føler dig genert. Er det mon genertheden, som holder dig tilbage fra at snakke med nogle i klassen? Eller kan der være andre ting som gør at du ikke snakker med så mange?
Med ”andre ting” tænker jeg på, om der nogle som er ubehagelige? Mobberi? Uvenskaber? Hvis der er tilfældet, så skal du altid huske at tage fat i din klasselærer eller dine forældre, som vil kunne hjælpe dig. Det er nemlig klasselærerens ansvar, at der er god stemning og plads til alle i klassen.
Som du selv skriver, så vil genertheden måske ikke forsvinde ved at du skifter skole. Derfor tænker jeg, at løsningen nok mere er, at du skal arbejde med genertheden og blive mere tryg ved at sige noget og tale med nogen. Hvad tænker du om det?
Man kan arbejde med generthed på flere måder. En måde, men måske også hårdeste, er at ”kaste sig ud i det”. Med det mener jeg, at du skal forsøge at snakke med nogle af drenge/pigerne i klassen, selvom det kan føles ubehageligt. Det behøver ikke være meget af gangen. Måske du til en start bare kan spørge, om du må være med til det de nu laver. Kunne det være en mulighed?
Jeg bider mærke i, at du har en ven. Selvom det er en ven, som du ikke rigtig gider, så har du faktisk en ven som du snakker med! Det må da være lidt skønt. Kan du mon huske, hvordan i kom til at snakke sammen? Har i ting til fælles? Sad i ved siden af hinanden i klassen/pauserne?
Når man skal samle mod til at snakke med nye venner, så kan det være en god ide at tænke tilbage på, hvad man tidligere har gjort som virkede. Så kan du prøve at gøre det samme igen, bare med nogle andre på skolen. Kunne det være en mulighed?
Det er som sagt vigtigt, at man har venner og har det godt i klassen. Derfor tænker jeg, at det er god ide at snakke med dine forældre og din klasselærer om at få hjælp til at slippe genertheden. Måske dine forældre kan hjælpe dig lidt på vej med nogle gode sætninger. Din klasselærer ved måske endda, hvis der er andre i klassen som har det ligesom dig? Jeg tænker, at du nok ikke er den eneste stille/generte.
Det kan være at I sammen kan lave nogle aftaler om, at du skal række hånden op og svare på en ting i hver time. Det kan være en aftale der er med alle dine lærere, at de tager dig, når du selv rækker hånden op. Så du bliver mere tryg ved det.
Det kan også være, at dine lærere kan sætte dig i grupper med nogen, som er gode for dig at arbejde sammen med, hvor du er tryg.
Det kan også være, at du har mod på at invitere nogen fra klassen med hjem, så I kan lære hinanden bedre at kende udenfor skolen.
Hvis du har lyst til at læse lidt mere om venskaber og få andre gode råd, så kan du kigge på vores tema om venskaber her.
Husk på, at det kræver mod og ofte også tid at få nye venner. Når du først har bevist overfor dig selv, at du godt kan snakke med nye venner, så vil det helt sikkert blive nemmere for dig. For som du selv skriver, så er du jo ikke stille når man først lærer dig at kende! Det er altid okay at spørge om hjælp, så få dine forældre eller klasselærer med på opgaven, så du ikke står helt alene med det.
Kærlig Hilsen
BørneTelefonen
