Ser jeg min BFF igen

Kære pige på 13 år

Mange tak for dit brev, hvor du spørger, hvad du skal gøre nu, hvor din bedste veninde snart skal på efterskole.

Allerførst får jeg lyst til at sige, at det er dejligt, at du i det hele taget har så tæt et forhold til din veninde. Det får mig til at tænke, at du nok selv er en ret god veninde.

Jeg kan godt forstå, at du kan blive bange ved tanken om, hvordan det vil være, hvis I mister kontakten, for lige nu har hun rigtig stor betydning i dit liv. Og det tænker jeg, at hun nok vil blive ved med at have på en eller anden måde, uanset hvad der sker.

Nogle forestiller sig, at de selvfølgelig vil blive ved med at være bedste veninder, der snakker sammen dagligt, selvom den ene skal på efterskole… På den måde tænker jeg, at du forholder dig ret realistisk til det, der skal ske. Du ved nemlig godt, at det kan være en udfordring, og at det måske ikke bliver nemt at holde kontakten, fordi der f.eks. kommer til at være en masse ting på efterskolen, som din veninde skal tage del i.

”Men hvad så med mig?” tænker du sikkert. Måske tænker du over, om du bliver ensom og vil føle dig glemt, når hun er rejst. Nogen ville måske sige, at man ikke skal tage sorgerne på forskud, hvis du kender det udtryk. Men selv om det er ubehagelige følelser og tanker, du har lige nu, så synes jeg på en måde, at det er ret fint, at du forholder dig til ”worst case scenario” (den værst tænkelige situation) – for det giver dig nemlig chancen for at lave om på tingene, så du ikke kommer til at føle dig alene i verden. Når du får sådanne følelser og tanker, er det nemlig et tegn på, at her er noget, du skal reagere på – og det har du gjort ved at skrive et brev til os. Godt gået!

Jeg håber, at mit brev kan hjælpe dig med at få nogle idéer til, hvordan du kan tackle det, at din bedste veninde skal af sted på efterskole.

Der er mange måder at holde kontakten på, og måske har I allerede talt om, hvordan I helst vil beholde kontakten. Måske over telefon, mail, Skype, Facebook eller brev? Det kan være rart at have snakket om på forhånd, og tit er der også større sandsynlighed for, at man får gjort det, man gerne vil, hvis man har talt om det inden.

Du kan også fortælle din veninde, at du godt ved, at hun får nye veninder og får travlt med alt muligt andet på efterskolen, men at det vil betyde rigtig meget for dig, hvis I stadig kan have kontakt en gang imellem. Fortæl hende, at du lige nu tænker på, om du får hende at se igen, sådan som du skriver i overskriften på dit brev. Vær åben omkring at du glæder dig på hendes vegne over, at hun skal opleve en masse spændende ting, men at du også er bange for at miste hende og dét, I har sammen.

Hvis det kan lade sig gøre, kan I allerede nu aftale, hvornår I første gang kan ses, efter hun er startet på efterskolen. I kan måske også snakke om, hvorvidt og hvornår du kan komme over og besøge hende på efterskolen. Så bliver det måske lidt nemmere for dig at leve dig ind i, hvordan hendes hverdag er, og det kan nogle gange gøre, at afstanden ikke føles så stor. Kan du mon følge mig i det…?

Du fortæller, at du er stille og indadvendt. Mon det også er sådan, din bedste veninde vil beskrive dig? Tit kan man opføre sig på én måde blandt mange mennesker (f.eks. ovre i klassen), men når man så lærer folk at kende, viser man tit nogle andre sider af sig selv. Hvad er det mon, din bedste veninde sætter pris på hos dig? Kan I f.eks. grine sammen? Så er jeg sikker på, at du har humor! Din bedste veninde vil sikkert heller ikke beskrive dig som 100 % indadvendt, for over for hende forestiller jeg mig, at du er åben og udadvendt.

På den måde kan man nogle gange have puttet sig selv i en kasse som én, der er stille og udadvendt – men man er også så meget andet! Gad vide, om der er nogen, der har sagt til dig, at du er stille og indadvendt…? Måske er det noget, I snakker om derhjemme, eller som en lærer eller en anden voksen engang har sagt til dig. Det behøver ikke betyde, at det er sandt, eller at det behøver at blive ved med at være sådan.

Hvis man går rundt og tænker på sig selv som stille og indadvendt, så er det rigtig svært at være snaksalig og udadvendt. Så kan man spænde ben for sig selv i forhold til, at tale med andre end dem man plejer, og det kan gøre det svært at få nye venner og veninder.

Jeg tænker på, hvordan du mon kom til at lære din bedste veninde at kende. I blev jo ikke født som bedste veninder, så du må have gjort noget godt og rigtigt for at få sådan en tæt veninde som hende. Måske kan du komme i tanke om, hvad det var…? Og prøve at gøre mere af det over for andre, du godt kunne tænke dig at lære bedre at kende?

Prøv om du kan få øjnene op for hvem i klassen, der kunne være gode at være veninder med. Hvis du sammenligner dem med din bedste veninde, kan det være svært at se, at der overhovedet er nogen, men prøv, om du kan tænke på, at det er godt at have veninder til forskellige ting. F.eks. nogen man kan snakke med i frikvarteret, nogen man kan følges med til og fra skole, eller nogen man kan lave gruppearbejde med. Det betyder ikke, at man nødvendigvis bliver BFF, men derfor kan det stadig være rart at have nogen at være sammen med. Og måske opdager man hen ad vejen, at man egentlig havde mere til fælles, end man lige troede.

Dét der med, hvad man har tilfælles kan i øvrigt være en rigtig god indgangsvinkel til at komme i snak med andre. Hvis du har noget tilfælles med nogen af de andre i klassen, så prøv at starte en snak om det. Det kan f.eks. være en fritidsinteresse, en tv-serie, en sportsgren eller et yndlingsfag. Man kan også spørge ind til noget, hvor man ved, at man selv kan snakke med, f.eks. en skoleopgave eller planer for sommerferien. Mange elsker at snakke om det, der interesserer dem, så det kan også være godt at starte en samtale med at spørge nysgerrigt ind til, hvordan det egentlig er at gå til breakdance, eller hvordan man bliver så god til at spille på keyboard.

Måske kan det også være en god idé, at du starter til en ny fritidsaktivitet. Det kan være en god måde at lære nogen udenfor klassen at kende på. Måske er der også nogle gamle interesser, som du har lyst til at finde frem igen, ligesom der kan være veninder, fra du var helt lille, som du har lyst til at se mere til. Det kan også være, at du har nogle jævnaldrende kusiner og fætre, eller at dine forældre har nogle venner med børn, som I kan se mere til.

Jeg tror, at det vil være godt, hvis du taler med dine forældre eller måske en lærer om, at du er rigtig ked af, at din bedste veninde skal flytte. Både fordi det kan være rigtig rart at tale med nogen om alt det, man går og tænker på i hverdagen, så man ikke føler sig så alene med det – men også for at dine forældre og din lærer kan støtte op om noget af det, som du måske beslutter dig for at gøre.

Held og lykke med det hele – og husk, at du altid kan ringe til os på telefonnummer 116 111, hvis du får brug for en snak.

Kærlig hilsen BørneTelefonen