Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmordstanker pga. skole

Hej.

Fra 0. – 6. klasse gik jeg i en enormt dejlig klasse.

Jeg havde mange veninder og glædede mig til at komme i skole hver dag, og jeg havde det fedt.
Skolen var spændende for mig, og jeg var en rigtig dygtig elev. Jeg elskede generelt skolen, og havde intet imod lektier.

Men så flyttede jeg skole her for halvandet år siden (sommeren 2012), da min gamle skole kun gik op til 6. klasse, så for at komme i 7. klasse, skulle hele årgangen flytte over til en ny skole. Alle eleverne blev splittet op i nye klasser sammen med 200 andre nye elever, som jeg ikke kendte.

Siden da har jeg bare fungeret rigtig dårligt i skolen.

Jeg brød mig ikke om min nye klasse, og havde det dårligt med at komme i skole hver dag.

Mine klassekammerater var søde og venlige, mine lærere var gode og jeg får gode karakterer. Men jeg havde ingen veninder i klassen, og her for et par uger siden valgte jeg så at flytte til en anden klasse på skolen, hvor min bedste veninde og nogle af mindre andre veninder går i.

Socialt har jeg det bedre, da jeg har flere veninder omkring mig nu, og ved at de altid er der for mig.

Men angående skolen, har jeg det stadig ikke godt.

Bare tanken om at jeg skal i skole får mig til at græde og få det dårligt, og jeg føler mig presset og stresset hver gang jeg er i skole.

Jeg ligger godt i de fleste fag, men lektier er bare ikke noget, jeg kan klare. Jeg bryder næsten sammen, hver gang vi får noget for i lektier, og jeg får enormt meget stress når jeg skal aflevere en opgave med en deadline.

Der er nætter hvor jeg ikke kan sove, og hvor jeg sidder og græder over at jeg skal i skole næste dag.

Jeg har flere gange overvejet selvmord, for det ville være så nemt. Bare forsvinde og aldrig skulle tænke på skolearbejde og lektier igen, og bare forsvinde fra det hele.

Det eneste der får mig til at blive er mine venner, min familie, sociale medier hvor jeg taler med andre folk der interesserer sig for det samme som mig, og min fremtid.

Jeg ved at om et par år vil jeg være færdig med skolen og starte en uddannelse, og det glæder jeg mig til.

Problemet er så, at jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre.

Jeg kan snart ikke klare at tage i skole mere, og jeg bliver tit syg, fordi jeg har det så dårligt over, at jeg skal i skole og lave skolearbejde og derefter lektier derhjemme.

Jeg føler at jeg er tæt på en depression, og aner ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er træt og udmattet af at kæmpe imod mig selv, skal jeg give op eller blive ved med at være ulykkelig over skolen?

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pigeTak for dit brev, hvor er jeg glad for, at du har skrevet ind til Børnetelefonen. Dit brev forklarer din situation godt og jeg håber, at jeg kan give dig et svar, som du kan få gavn af.Som jeg læser dit brev, har du allerede gjort en masse for dig selv ved at flytte klasse og skabe en ny og bedre base for dig selv, i din sociale hverdag. Det er super godt og jeg synes det er et tegn på en stor selvindsigt, det synes jeg du skal du være stolt af at evne. Jeg tænker, at dine forældre og lærere har været inde over og hjulpet dig med klasseskift? Kender de mon til dine tanker om det der føles svært for dig? Jeg synes det er alt for mange og for alvorlige tanker du bærer rundt på alene, hvordan ville det være for dig at dele dem med en anden? Hvis din lærer eller dine forældre allerede kender til at du har det svært, vil de mon så kunne hjælpe dig igen? Du fortæller rigtig grundigt, hvordan det er svært at være dig, når I får lektier for og når der skal laves skolearbejde i almindelighed. Jeg bliver nysgerrig på, hvorfor det svære fylder i dig, når der netop bliver stillet krav til skolearbejdet? Du nævner at det ikke tidligere har været en udfordring, hvad er forskellen fra tidligere til nu, bortset fra den nye klasse? Er lektierne sværere? Er det lærerne der præsenterer det uhensigtsmæssigt? Og hvad skal der til, sådan at du føler at du bliver hjulpet i en positiv retning? Et forslag fra mig kunne være, at dine lærere, for en periode, skal tage ekstra hensyn til, hvad de kræver af dig og hvilke opgaver de giver dig? Og hvis det er svært at tale med dine lærere om det, kan nogle af de gode mennesker omkring dig måske hjælpe med samtalen?Det kan også være noget helt andet end mine forslag, men jeg prøver at lede lidt efter en årsag, da det måske kan vise dig vej til en løsning og gode handlemuligheder herfra. Du skriver at det eneste der får dig til at blive, er venner, familie mv…og din fremtid. Det er da fantastisk at du er omgivet af mennesker og tanker på fremtiden, der er så gode, at de er værd at blive for og glæde sig til. Og jeg kommer sådan til at tænke på, om ikke det mon er gengældt, at du betyder lige så meget for dem? Du spørger "…skal jeg give op, eller blive ved med at være ulykkelig over skolen?" Til det har jeg lyst til at svare helt simpelt, at du ikke skal give op OG du skal heller ikke blive ved med at være ulykkelig over skolen! Der skal have styr på det svære der fylder i skolen og du skal ikke kæmpe imod dig selv, men méd dig selv, i kampen mod det ulykkelige. Du har allerede vundet første slag ved at tage ansvar for det svære der kom, da du flyttede skole efter 6. klasse og det er simpelthen så godt og så meget værd, at du ikke må give slip på det gode, men i stedet finde dit mod frem en gang mere, til også at vinde over lektierne og skolearbejdet. Giver det mening? Jeg håber mit svar har sat nogle brugbare tanker i gang hos dig og har fisket dit mod lidt tættere på sejren, mod det svære der fylder i din verden. Hvis du synes du har brug for at vende din problemstilling mere, vil jeg minde dig om, at vi også sidder klar på BørneTelefonens chat, sms og telefon på tlf. 116 111. Kærlig hilsen Børnetelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat