Brev

Savner min gamle klasse

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige snart 13 år,

Tusind tak for dit fine brev. Hvor er det bare virkelig sejt, at du skriver herind og fortæller om dit problem. Det kræver et stort med.

Du skriver at du savner din gamle klasse rigtig meget. Her på BørneTelefonen hører vi ofte fra børn og unge som har skiftet skole, og stadig savner deres venner fra den gamle skole. Måske du også går og savner dine gode venner? Det er i hvert fald helt almindeligt at savne nogle, som man har været glade for at gå i klasse med.

Du skriver også at du er kommet godt ind i den nye klasse, og har fået 3 gode venner. Hvor er det bare dejligt, at du har fået en rigtig god start. Mange synes det er svært at starte et nyt sted, så det synes jeg er virkelig sejt gået!

Dit brev fortæller mig, at du virker til at være en meget vellidt person. Du havde både en masse venner på den gamle skole, og har også fået nye venner nu. Jeg kunne forestille mig, at du er rigtig rar at være sammen med, og én som folk bliver glade for at have omkring sig.

Jeg kan godt forstå, at du stadig savner den gamle klasse. Jeg får sådan lyst til at fortælle dig, at der ikke er noget forkert i at savne. Det er helt almindeligt, at man kan savne nogle efter et år.

Nogle gange kan det at savne faktisk være et rigtig godt tegn. Et tegn på, at man har haft det rigtig godt. Hvad tænker du mon om det?

Jeg ved fra andre, at det kan være rart at vende savnet lidt om. At man prøver at mindes de gode tider man har haft sammen, når man savner dem. Måske du stadig har kontakt til dem, og kan se dem i din fritid? På den måde kan i stadig holde kontakten, selvom I ikke går i skole sammen?

Jeg synes det er en kæmpe styrke du viser, når du skriver herind. Jeg kan også høre i dit brev, at du allerede har snakket med dine forældre. Hvor er det sejt og modigt, at du står ved dig selv, og fortæller dem hvordan du har det.

Du skriver også at dine forældre synes, at din gamle skole er en “taberskole”. Jeg synes ikke det er særligt sødt af dine forældre, at kalde det en taber skole. Måske du også bliver lidt ked af det, når de kalder den det? Uanset hvad de synes, så er det ikke i orden at de siger det.

Ud fra dit brev virker det heller ikke som om, at du føler dine forældre lytter til dig, når du fortæller, at du savner dine venner fra den gamle skole. Det er faktisk sådan at du har ret til at blive hørt og inddraget, uanset din alder. Selvom det er dine forældre der bestemmer i sidste ende, så skal de stadig lytte til det du siger.

Nu kender jeg ikke dine forældre. Men det kunne lyde som om, at dine forældre har ment, at det var bedst for dig at skifte skole. Nogle gange har forældre en idé om, hvad der gør ens børn mest glade. Men nu, hvor du hellere vil skifte tilbage tænker jeg også det er vigtigt, at I får talt sammen om det.

Andre børn fortæller mig, at de synes det har været rart at få en voksen til at hjælpe en med at sige de ting, der kan være lidt svære. Det er nemlig vigtigt, at dine forældre tager dig seriøst og lytter.

Måske har du en bedsteforældre eller en anden god voksen, som kan hjælpe dig med at snakke med dine forældre? Nogle synes også det er rart at vise deres forældre det brev, som de har skrevet til BørneTelefonen. Måske du også kunne vise dem det her svar?

Jeg tror og hepper i hvert fald på, at du kan få snakket med dine forældre igen. Du er også altid velkommen til at skrive herind igen. Vi sidder også altid klar på 116111, hvis du har brug for en snak.

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat