Brev

Samvittighed

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 15 år.

Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver til os, dit brev berører et vigtigt emne som mange unge oplever.

Du er ikke alene om at stille og føle en masse forventninger til dig selv. Rigtig mange unge har det på den måde du beskriver. Der er rigtig meget man som ung skal forholde sig til. Det forventes at man er dygtig i skolen, kommer hurtigt på en uddannelse, og samtidig skal man være populær og have en masse venner, være tynd, altid glad, have overskud, være smuk, spise sundt og dyrke masser af sport - Og meget, meget mere! Det sætter sine spor og det kan være en årsag til, at du føler dig skidt tilpas og har svært ved at styre følelserne. Man kan blive helt overvældet.

Der tales og skrives en del om de perfekte piger. De perfekte piger er piger, der stiller ekstremt høje krav til deres egen formåen – piger for hvem kun det bedste er godt nok. De stræber efter de højeste karakterer. Deres stræben har desværre også den meget triste effekt, at dobbelt så mange piger lider af stress og lav livstilfredshed i dag end for et par generationer siden. Jeg kan slet ikke vide om det er tilfældet hos dig, men måske presser du dig selv lidt for meget, hvad tænker du om det?

Du mærker heldigvis allerede nu, at det ikke er sundt for dig, og er parat til at gøre noget ved det. Det er super godt og positivt, det kan du godt klappe dig selv på skulderen for. Man bliver god til det man øver sig i, og lige nu har du øvet dig i at presse dig selv meget i den måde, du taler til dig selv. Måske kan du begynde at øve dig i at tale mere omsorgsfuldt til dig selv, og øve dig i ikke at presse dig selv så meget. Bare husk at være tålmodig med dig selv, for det kan godt tage tid at ændre en vane. Og nogen gange falder man tilbage i vanen, men det er muligt at ændre sig.

Nedenfor har jeg skrevet nogle forskellige forslag til noget, du måske kan gøre. Nogle af dem kan du måske bruge? Eller lade dig inspirere af?

Skriv sedler, som du sætter op steder hvor du kan se dem til hverdag, hvor du skriver søde beskeder til dig selv og husker dig selv på, at du er god nok som du er. Du kan sætte lapperne op overalt i dit hjem, i din skoletaske og hvor du ellers syntes. Det virker måske lidt fjollet, men det virker! Det er en måde at udfordre og skifte de tanker dit hoved er fyldt med, om altid at være perfekt, ud med nogen mere realistiske, kærlige og kloge tanker om at være et godt menneske.

Tal med dine veninder om hvordan de har det med forventningspresset. Du vil sikkert opleve at mange af de andre også forventer meget af sig selv. Måske kan I støtte hinanden. Skriv dagbog. Skriv én ting hver dag som har gjort dig glad (f.eks. den første is, aftenhygge med familien, at danse til din yndlingssang, et smil fra en sød dreng, da du hjalp en veninde, en biograftur med klasse osv.). På den måde bliver det mere synligt, at det der har værdi i dit liv, ikke kun handler om at præstere i skolen.  Altså få øje på hvilke værdier du har og som er vigtige for dig. Tal med en lærer om, at tage emnet op i klassen. På den måde er der flere i din klasse, som kan få hjælp til problemet med urealistiske høje krav og forventninger.

Brug hver dag tid på noget du kan lide og som gør dig glad. Livet skal ikke kun være arbejde og stræben og udvikling – der skal også være plads til at lade op, finde ny energi og bare nyde livet. Sæt en stjerne i din kalender, hver gang du stopper dig selv i en tanke eller en handling, der skaber et ødelæggende forventningspres i dig. Og se hver eneste stjerne som en stor sejr og en bedrift!

Tal med dine forældre og lærere om, at du stadig gerne vil gøre dit bedste, men at du gerne vil have deres opbakning og støtte til at blive mere realistisk og rimelig i dine krav og forventninger til dig selv. Vis dine forældre dit brev til os og svaret. Måske kender de godt til problemet fra deres eget liv, og kan fortælle hvad de har gjort for at løse det? For voksne oplever også stress,og pres, hvis de tror at de kun er det værd de kan præstere.

Måske kan du selv finde på endnu flere ting du kan gøre? Og på den måde hjælpe dig selv til, at bevare glæden ved at gøre dig umage og lære nyt. Og samtidig give dig mulighed for, at glæde dig over, at være fantastisk dejlig på lige præcis den måde, du er!

Du er faktisk utrolig stærk, ved at have modet til at sige fra overfor noget ”usynligt”, der er med til at gøre livet svært for rigtig mange unge. Held og lykke med det vigtige projekt! Og hvis du får brug for at tale med nogen om det, så husk at du altid kan ringe, chatte eller skrive til os 116111

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat