Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Problemer med det sociale på gym

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige.

Det  kan være rigtig svært at starte i gymnasiet. Det er noget mange kan nikke genkendende til.  Især  er det sociale  en stor udfordring for mange,  man skal selv skabe kontakterne, selv være opsøgende og stå på egne  ben. At blive en del af fællesskabet kræver masser af tid og energi. Og det tager tid, at finde ud hvem man kan lide og har det godt sammen med.

Du skriver, at mange allerede kender hinanden på forhånd fra  forskellige steder.  Mon det gælder dem alle, og mon du oplever dem alle lige lukkede? Det kunne være, at der sidder andre i din klasse som også føler sig lidt udenfor og ikke er en del af  de faste grupperinger?

Jeg kan godt forstå, at du (endnu) ikke føler dig tryg i gymnasiet, for det er jo noget  nyt og ukendt, du er startet på.  Og det giver tit følelsen af usikkerhed  og at man ikke er rigtig er sig selv fordi man er ved at vænne sig en til en  ny  situation. Det kan opleves lidt fremmed, indtil man lærer det hele bedre at kende.

Måske er det også sådan for dem du oplever er  afvisende overfor dig?

Det kan være, at de søger det trygge og kendte i den gruppe de kender i forvejen, fordi de også kan synes,  at det er en udfordring at starte på noget nyt?

Så måske har det ikke  så meget med dig at gøre. Det er rigtig klogt af dig, at du er klar over at det nemlig ikke har noget med din personlighed at gøre, for som du skriver, kender de dig jo ikke endnu.

Det er dejligt at du er glad for det faglige og at det falder dig nemt. Det  kan være godt, at  rette noget af din opmærksomhed mod det faglige  her i starten.

Måske kunne du også kigge dig lidt om i klassen og se  om der er andre, der  ikke er med i en gruppe?  Måske kunne du prøve at skabe lidt kontakt til dem. Du skriver, at du er god til at tage initiativ, være positiv og imødekommende. Det er  en styrke, du har med og det kunne være, at der var en af dem du kunne have f.eks. gruppearbejde med.

Nogle oplever, at det ikke er så meget i klassen de finder venner og veninder, men  at de trives bedre sammen med nogle fra de andre klasser. Det kan være, at der er nogle aktiviteter på tværs af klasserne, du kunne melde dig til, for at lære nogle flere at kende. Andre holder også mere fast i deres venner og veninder fra tidligere, fordi det er dem de trives og hygger sig bedre med.

Jeg tænker også på,  om du mon har talt med din familie om, hvordan du har det med at være startet i gymnasiet?   Det kan være rart at have nogen andre at dele alle sine følelser og tanker med og være med til at du kan få flere idéer til, hvad der skal til for at du får det bedre.

Selvom lærerne ikke har hjulpet Jer rigtig igang med det sociale,  synes jeg alligevel at du skal prøve at snakke med én af de lærere, du føler dig tryg ved. For at lærerne ved, at det kunne være rart med noget støtte til trivsel og fællesskab i klassen, og spørge dem, om de kan give en hånd med.

Det er helt naturligt at ville ind i fællesskabet og  ville have venner på sin egen alder man kan have det rart sammen med. Nogle gange kan det være nemmere, når man har en aktivitet eller interesse at mødes om, Så har man nogle fælles oplevelser at snakke sammen om og være en del af.

Jeg håber, at du har fået nogle idéer til hvad du kan gøre, eller er du altid velkommen til at ringe til Børnetelefonen 116111 for at tale videre om det.

Kærlig hilsen

Børnetelefonen

 

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat