Kære 13-årige dreng,
Hvor er det godt, du har skrevet her. På den måde skal du nemlig ikke gå med dine tanker og din samvittighed helt alene.
Hvor er det dejligt, at du klarer dig fint i skolen,
og at I lige har været på lejrtur.
Selvom man godt ved, hvad der er rigtigt og forkert at gøre, kan man nogle gange blive fristet til at tage en dårlig beslutning. Jeg tænker, at det er det, der er sket for dig her.
Man må selvfølgelig ikke tage et par højtalere, som ikke er ens egne. Det kan jeg se, at du ved. Hvor er det bare godt, at du nu gør noget for at løse dit problem – og skriver herind.
Jeg kan godt forstå, at du frygter de følger, det vil få, når din far og skolen får at vide. Men det er bare altid bedst at være ærlig. Ofte er de voksne heller ikke helt lige så strenge og sure, når man selv fortæller, at man er kommet til at gøre noget galt. Og på den måde indrømmer, fortryder og er ærlig.
Jeg vil foreslå dig at starte med at sige det til din far. Så kan han hjælpe dig med at sige det til skolen. Sammen kan I måske finde ud af hvad, hvordan I bedst ordner det.
Hvis det er svært at starte på samtalen, kan du eventuelt skrive et brev eller en sms til din far. Så kan han lige læse det, inden I taler sammen om, hvad der er sket.
Du kan også bare vise ham dit brev og mit svar – for her har du så klart skrevet om, hvad der skete for dig.
Du har behov for voksne, der ikke ‘flipper ud’ – men hjælper dig med at komme tilbage og få ordnet sagen. Jeg kan mærke på dit brev, at det er det, du allerhelst ønsker hjælp til!
Hvis du har brug for flere råd til, hvordan du kan sige det, kan du ringe til BørneTelefonen på 116 111. Der sidder voksne klar til at lytte og hjælpe.
Hvis din far læser dette brev, kan han også se, at han er velkommen til at tale med http://ForældreTelefonen gratis og anonymt.
Her kan få tips om, hvordan han bedst muligt hjælper dig ud af denne sag.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen