Kære du,
Hvor er det bare fint, at du er så opsøgende på at få hjælp, til det du selv har svært ved. Det er godt gået af dig.. Rigtig mange mennesker har svært ved dels at erkende, at de har brug for hjælp, men også at rent faktisk bede om hjælpen – og der er du da bare langt foran.
Næste skridt er så at få de rigtige mennesker til at reagere, når man beder dem om hjælp – og det lyder til at være den udfordring, du står med lige nu..
Det er meget forskelligt fra familie til familie, hvordan lektielæsningen foregår. Nogle familier gør det om eftermiddagen, nogle om aftenen – andre gør det sammen omkring spisebordet, hvorimod man i andre familier sidder på hver sit værelse og laver lektierne.. og der er ikke noget som er mere rigtigt end andet, det kommer helt an på den enkelte familie. Men lige meget hvordan rammerne er omkring lektielæsningen, så er det vigtigt for børnene, at der er én som kan hjælpe dem når de går i stå midt i lektierne – det kan være fordi de synes, det er svært at koncentrere sig eller måske fordi de har svært ved at forstå opgaverne, der skal laves. I nogle familier er det én af de større børn og i andre familier er det en mor eller far som hjælper.
Det lyder som om det i din familie er din mor, som er den mulighed for hjælp du har, er det rigtig forstået? Men samtidig fortæller du, at du ikke oplever, du får den hjælp fra din mor, som du godt kunne tænke dig.. Jeg tænker lidt på, om du mon har talt med din mor om det på et andet tidspunkt end midt i lektierne? Måske kunne det være en mulighed at fortælle hende mens I spiser aftensmad eller måske på et tidspunkt i weekenden, at du har brug for at I sammen aftaler, hvilken form for hjælp du kan forvente at få fra hende, når du sidder med dine lektier. Hvis I kan tale om, hvad I hver især tænker vil være den bedste måde at gøre det på, så kan det være I kan undgå at din mor bliver irriteret, når du så spørger hende..
Hvis det ikke duer at tale med din mor om det selv, så kan det måske være en mulighed at tale med én af dine lærere om det og enten få hjælp til at tale med din mor om det eller måske finde en løsning, hvor du kan få hjælp til dine lektier på skolen.. Flere skoler har lektiecafé, hvor der sidder en lærer, som kan hjælpe eleverne med de lektier, de har svært ved. Det kan være at du nogle af dagene, har lyst til at gå derhen og de andre dage, kan få hjælp derhjemme...eller måske lave lektier sammen med en ven eller veninde, kunne det være en idé for dig?
Jeg tænker, at det er vigtigt at få fortalt din mor, at du ikke har nogen forventning om at hun laver det for dig, for det lærer du jo egentlig ikke så meget af, men at du bare har brug for hjælp til enten at forstå opgaven eller blive forklaret, hvordan du skal gå i gang med opgaven. Det er en af opgaverne, som forældre, at man støtter sine børn i de situationer, hvor de har brug for hjælp – hvad enten det er kærestesorger, lektieproblemer eller noget helt tredje.
Til sidst får jeg bare lyst til at sige, at selvom man er mor, så er det ikke sikkert, at man rent faktisk kan hjælpe med alle lektier, for der kan jo være opgaver, som man ikke selv kan løse eller forstå – så måske kan din mor ikke altid give dig en konkret hjælp til lige den lektie, men så kan hun hjælpe dig med at undersøge hvilke muligheder, du så har for at få hjælp gennem skolen. På den måde tager man stadig sit ansvar som forældre alvorligt, men måske på en anden måde end ved at sidde med lektierne selv, kan du følge mig?
En anden idé kan være, at du viser dit brev og mit svar til din mor for at forklare hende, hvordan du oplever det og hvad du godt kunne tænke dig. Det kan være starten på en snak imellem jer..
Jeg håber, at du har fået en lyst til at enten tale selv med din mor eller få hjælp til det af én af dine lærere, for selvfølgelig skal du have hjælp til dine lektier, når du gerne vil gøre det godt og blive endnu dygtigere!
De bedste ønsker til dig,
Fra BørneBrevkassen
