Brev

Privat skole

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige
Mange tak for dit brev. Du skriver, at du lige er startet i en privatskole, og at det overordnet set er fint nok, fordi du har venner og veninder der. Alligevel er alt ikke, som du kunne ønske dig. Både i forhold til din bedste veninde, dine klassekammerater og dine lærere, er der noget, som går dig på.
Når man er barn og ung, bruger man meget af sin tid i skolen, og venner/veninder og klassekammerater er meget betydningsfulde for, at man har det godt. Derfor er det også rigtig hårdt, hvis man i en periode har problemer med sine venner/veninder og klassekammerater, og hvis man ikke har det rart, når man er i skole. Så jeg kan godt forstå, hvis dine problemer gør dig ked af det, og jeg synes, det er rigtig flot, at du vælger at skrive til os. For det er første skridt på vejen til at få det bedre.
Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at der sker noget i din klasse lige nu med de forskellige relationer, som du, din veninde og dine klassekammerater indgår i. I hvert fald er det ofte således, at venskaber ændrer sig, når man bliver ældre og starter den periode, hvor man går fra at være barn til voksen.
Jeg ved det jo ikke, men jeg tænker, at nogle af dine problemer kunne handle om, at du, din veninde og dine klassekammerater hver især, i takt med at I bliver ældre får nye interesser. Det kan være, I får andre ting tilfælles med venner og klassekammerater, som I ikke kendte så godt tidligere. Måske blander I jer med hinanden på nye måder, hvilket kan kræve at man lige skal vænne sig til det, og hvilket kan gøre, at man nogle gange kan føle sig udenfor og ignoreret.
Jeg ved ikke, om du har forsøgt at tale med din veninde om de tanker, du har..? Måske kan du en dag efter skole fortælle hende, hvordan du har det. Det kan jo være, at hun slet ikke er klar over, hvordan du går og har det. Måske I sammen kan tale om, hvad der skal til, for at du får det bedre?
Det kunne også være, at du og din veninde sammen kan foreslå en lærer, at I i klassen får talt sammen om, hvordan man er en god klassekammerat, og hvad der skal til, for at I alle sammen føler, at I hører til i klassen.
Jeg tænker også, at det kunne være en rigtig god idé, at du får fortalt om dine tanker til en voksen, som du har tillid til. Det kunne være dine forældre, eller måske en lærer som du har det godt med. Nogle børn fortæller os, at det kan være svært at starte en samtale, hvor man skal fortælle, at man har det svært. Hvis du også tænker, at det kan være svært at få det sagt til en voksen, kan det måske være en hjælp for dig at skrive et brev til dem. Du kan evt. vise dem dette brev.
Du fortæller også i dit brev, at du har det som om, at mange lærere ikke kan lide dig. Jeg kan godt forstå, at det ikke er en rar følelse, og jeg kan også godt forstå at disse oplevelser – tilsammen – kan give dig tanker om at ville flytte skole. Det behøver ikke være en dårlig idé at flytte skole, men det er min erfaring, at mange problemer kan løses, der hvor man er.
Jeg ved ikke, om du ved det, men det er de voksne, som har ansvaret for, at børn og unge har det godt. Men før at de voksne kan hjælpe, er det nødvendigt, at de ved, hvad der sker. Så selvom det kan være svært, så er det rigtig vigtigt, at du får fortalt til nogen, hvordan du har det. Det er ikke så vigtigt, hvem du fortæller det til, det vigtigste er, at du får det fortalt.
Hvis du har brug for flere råd eller bare brug for at snakke med os, er du altid velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen på tlf. 116 111, eller skrive til os på BørneChatten.

Bedste hilsner til dig fra BørneBrevkassen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat