Pjækker

Kære pige med et stort ønske

Tak for dit brev. Godt at du skriver. Jeg kan godt forstå, at du har ondt i maven, som du skriver. Flot mod du har haft til at skrive, måske er der andre i din klasse, der har det som dig, men ikke har det mod og bede om hjælp..?

Det er en rigtig svær situation, du er i lige nu. Du får det dårligt i sprogtimerne, og du får dårlig samvittighed, når ikke du er i skole. Det lyder som om, at lige meget hvad du vælger for at passe på dig selv, så får du det mere skidt. Det er ikke i orden, at du skal gå rundt med din tunge taske på for at undgå sprog timerne. Jeg tænker, at du og de voksne er gået skævt af hinanden... Det virker ikke til, at de har forstået, hvor svært det er for dig med sprogtimerne?

Jeg tænker, at det er vigtigt, at du igen fortæller, hvor dårligt du har det, når I skal have sprogtimer. Måske kan du snakke med din engelsklærer, som forstod dig sidste gang? Det er helt normalt for mange, at det er svært med sprogtimer, fordi det er fremmed at skulle snakke et andet sprog overfor klassen, og hvis man er lidt genert, kan det være super svært. Jeg ved af erfaring, at det er en følelse, mange har. Tit er det også et problem, som sproglæreren er bevidst om, men det kunne godt lyde som om, at din lærer måske ikke helt har set, hvor stor udfordringen er for dig..? 

Jeg forstår godt, at du beder din mor om lov til at blive væk med hovedpine, og det er også en måde at fortælle din mor på, at du ikke har det godt med sprogtimerne. Men måske skal du prøve igen at snakke med din mor en dag, hvor I begge er hjemme; fortæl hende, at du har brug for hjælp til at kunne være i sprogtimerne. Det er din mors ansvar sammen med dig at hjælpe med at gøre det trygt for dig at gå til dine sprogtimer. Jeg tænker, at din mor måske ikke helt ved, hvad hun skal gøre..? Hun kunne måske ringe til din lærer, så I sammen kunne lægge en plan for dig? Jeg ved godt, at det kan være svært at tage hul på sådan en snak igen, specielt når du har prøvet før, men jeg håber, at du kan bruge noget af alt det mod, du har vist ved at skrive herind. Du kan måske bruge dit brev her at snakke ud fra, det beskriver flot, hvordan du har det.

Måske kan det også være en hjælp for dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen