Kære pige på 13 år,
Tak for dit meget ærlige brev. Hvor er det flot, at du skriver. Jeg tror godt, jeg kan mærke din dårlige samvittighed, og jeg bliver helt varm i mit hjerte over, at du mærker, det ikke er godt for dig at gå alene med den ting – sejt, at du skriver, hold fast i dit mod til at få den følelse væk.
Mit råd til dig er, at du får det fortalt til dine forældre og til din lærer. Det ved jeg godt er svært, og dine forældre bliver måske også sure, men det kan du godt holde til. Jeg tror, at når du får snakket mere med dine forældre, vil de nok blive stolte over, at du er ærlig over for dem. Og når dine forældre mærker på dig, hvor svært det har været at pjække, ved de nok godt, at du også selv synes, det er forkert.
Når dine forældre ved besked, og I har talt sammen, tænker jeg også, at det vil blive lettere for dig at sige til dine venner: Ja, jeg pjækkede, og det har jeg talt med mine forældre og vores lærer om.
Tit er tankerne, når sådan noget sker, meget værre end virkeligheden.
Jeg kommer sådan til at tænke på, hvorfor du mon pjækker til OL. Er der noget, du ikke kan lide eller er svært for dig, så er det også en måde at få snakket med dine forældre og lærer om det. Jeg tænker godt, at de kan finde på at spørge om hvorfor, så kan det måske være godt at have skrevet nogle tanker ned eller vise dem brevet og svaret til os. Det kan for nogle være en støtte.
Jeg håber, du får snakket med dine forældre, så du kan få dine tanker væk fra hovedet og få en følelse af at være stolt af dig selv, fordi du godt tør stå ved det, du gjorde.
Du kan også starte med at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
